Afslag på lovliggørende dispensation for nedlagt beskyttet dige – erstatningsdige kan ikke erstatte kulturhistorisk værdi

Sagen drejer sig om et beskyttet jorddige (BD.048.793), der ulovligt blev fjernet i 1997, og som på trods af en lang retssagshistorie – herunder afgørelser fra Naturklagenævnet, Retten i Sønderborg og Vestre Landsret – aldrig er blevet lovliggjort. Ejendommens ejer søgte i 2024 Aabenraa Kommune om lovliggørende dispensation mod til gengæld at etablere et erstatningsdige i form af en forlængelse af det nærliggende dige BD.090.094. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster kommunens afslag, da et erstatningsdige ikke udgør det særlige tilfælde, der kan begrunde dispensation fra museumslovens restriktive beskyttelse.

Diget BD.048.793 (tidligere betegnet D00.093.123) forløb ca. 200 m fra [Vej1] mod nordøst på matr.nr. [Matrikelnummer1], som er en landbrugsejendom beliggende i landzone i Sønderjylland. Diget er registreret med digesignatur på Geodatastyrelsens kortværk (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992 og er derfor beskyttet efter museumslovens § 29 a, stk. 1.

Diget blev nedlagt i 1997, og klager har oplyst, at man dengang ikke var bekendt med beskyttelsen.

Sagens forhistorie gennem instanssystemet kan sammenfattes som følger:

Dato Instans Resultat

19. december 2006 Sønderjyllands Amt Lovliggørende dispensation meddelt

15. juni 2007 Naturklagenævnet Amtets afgørelse ændret til afslag; diget har kulturhistorisk og landskabelig værdi

På matr.nr. [Matrikelnummer1] findes ud over det nedlagte dige BD.048.793 flere andre beskyttede jord- og stendiger, herunder navnlig dige BD.090.094. Dette dige ligger nordvest for BD.048.793, forløber ca. 324 m i nord-sydgående retning fra [Vej1] og ønskes forlænget med 200 m som det ansøgte erstatningsdige. Nord for dige BD.090.094 – ca. 450 m borte – ligger dige BD.048.770 (tidligere D00.093.068).

Kommunens vurdering af de berørte digers værdier fremgår af den påklagede afgørelse:

Kulturhistorisk værdi: Aabenraa Kommune har henvist til en udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen fra november 2008, hvori det fastslås, at dige BD.048.793 – sammen med de øvrige diger i området – fortsat udgør et led i historien om udparcelleringen af Gl. Skovbøl. Kommunen bemærkede, at samtid med udparcelleringen ikke er et kriterium for bevaring; digets kulturhistoriske værdi afhænger altså ikke af, om det stammer fra 1704-udparcelleringen.

Landskabelig værdi: Begge diger vurderes at fremstå som væsentlige elementer i landskabet på grund af deres længde, profil og funktion som markering af skel, og de indgår i et sammenhængende digenetværk.

Biologisk værdi: Digerne har funktionel betydning som levested for dyr og planter og indgår i et netværk af beskyttede diger og levende hegn med funktion som spredningskorridor – understøttet af nærliggende levende hegn, småskove og vandhuller.

Klager, ejendommens ejer, har ved advokat indgivet klage den 3. januar 2025, uddybet ved klageskrivelse af 11. februar 2025. Klager har især anført:

Erstatningsdiget opfylder Slots- og Kulturstyrelsens vejlednings betingelser

Klager gør gældende, at samtlige betingelser i digevejledningen for etablering af erstatningsdiger er opfyldt, og at det ansøgte 200 m erstatningsdige i forlængelse af BD.090.094 har en højere samlet kulturhistorisk, landskabelig og biologisk værdi end det nedlagte BD.048.793.

Til støtte herfor har klager henvist til:

Museum Sønderjyllands udtalelse af 24. maj 2024: Museet vurderer, at en forlængelse af BD.090.094 vil kunne erstatte BD.048.793, forudsat at forlængelsen er tilstrækkelig lang til at genskabe den kulturhistoriske værdi – herunder ved at diget når frem til BD.048.770 ca. 450 m mod nord, der oprindeligt var en del af samme digestrækning.

En biologs vurdering: Den biologiske værdi af det retablerede nedlagte dige BD.048.793 ville være betydeligt ringere end det eksisterende erstatningsdiget, også selvom BD.048.793 beplantes med egnskarakteristiske løvfældende træer og buske.

Museumslovens § 29 a, stk. 1, forbyder enhver tilstandsændring af sten- og jorddiger. Formålet er at sikre diger som kulturhistoriske spor og at beskytte de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til dem.

Beskyttelsens rækkevidde er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1190 af 26. september 2013 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende (digebekendtgørelsen), hvoraf det fremgår, at diger angivet på kortbladet i Geodatastyrelsens kortværk (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992 er beskyttede.

Dispensation kan i medfør af museumslovens § 29 j, stk. 2, 1. pkt., kun meddeles i særlige tilfælde. Af forarbejder og fast praksis fremgår:

Det er ikke tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser i, at et dige fjernes. Nævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i forbindelse med landbrugets drift er yderst restriktiv.

For lovliggørende dispensationer gælder, at disse som udgangspunkt behandles, som om der var ansøgt på forhånd til at foretage indgrebet.

Om erstatningsdiger fremgår af Kulturarvsstyrelsens vejledning om beskyttede sten- og jorddiger (juni 2009), side 40:

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Aabenraa Kommunes afgørelse af 16. december 2024 og begrunder dette med følgende:

Udgangspunktet er fastlagt i tre forudgående afgørelser

Nævnet lægger til grund, at Naturklagenævnet, Retten i Sønderborg og Vestre Landsret allerede har afgjort, at dige BD.048.793 er beskyttet efter museumslovens § 29 a, og at der ikke er grundlag for lovliggørende dispensation til nedlæggelse.

Erstatningsdiget udgør ikke et særligt tilfælde

Det ansøgte erstatningsdige – en 200 m forlængelse af dige BD.090.094 – medfører ikke, at sagen rummer sådanne særlige forhold, at dispensation alligevel kan gives. Nævnet lægger vægt på:

Yderst restriktiv dispensationspraksis ved nedlæggelse af diger i landbrugets drift