DomRank hjælper dig med at finde afgørelser, der ser centrale ud i retspraksis. Scoren bygger ikke bare på antal citationer. APIZ ser på hvem der bruger afgørelsen, hvordan den bruges, hvor i dommen den bruges, og om landsret eller Højesteret bruger forarbejder som fortolkningsgrundlag.
Hvem citerer? Højesteret og landsret vejer tungere end ren byretsvolumen.
Hvordan bruges afgørelsen? En afgørelse der præciserer, anvender eller ændrer praksis vægter højere end en afgørelse der blot nævnes.
Hvor bruges den? Henvisninger i præmisser og begrundelse er stærkere end henvisninger i faktum eller anbringender.
Forarbejder Appelafgørelser der bruger forarbejder i præmisserne kan markeres som fortolkningsnøgler.
Forbehold DomRank er et prioriteringssignal, ikke en juridisk konklusion.
Sagen drejer sig om et beskyttet jorddige (BD.048.793), der ulovligt blev fjernet i 1997, og som på trods af en lang retssagshistorie – herunder afgørelser fra Naturklagenævnet, Retten i Sønderborg og Vestre Landsret – aldrig er blevet lovliggjort. Ejendommens ejer søgte i 2024 Aabenraa Kommune om lovliggørende dispensation mod til gengæld at etablere et erstatningsdige i form af en forlængelse af det nærliggende dige BD.090.094. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster kommunens afslag, da et erstatningsdige ikke udgør det særlige tilfælde, der kan begrunde dispensation fra museumslovens restriktive beskyttelse.
Højesteret tog stilling til, om en sag om påstået handicapdiskrimination — herunder tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingsloven § 2 a — i forbindelse med en driftsmæssigt begrundet afskedigelse skulle behandles af landsretten som 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Byretten havde henvist sagen til landsretten med henvisning til principielle spørgsmål om rækkevidden af U 2025.774 H og EU-Domstolens dom C-485/20 (HR Rail), men landsretten afviste at behandle den og hjemviste den til byretten. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Vestre Landsret med rette afviste A's anke af en byretssag om forsikringsdækning for en husbrand, som forsikringsselskabet hævdede, at A forsætligt havde fremkaldt. Højesteret slog fast, at det som udgangspunkt er så indgribende for en forsikringstager at blive fundet ansvarlig for forsætlig brandstiftelse, at en anke kun kan afvises efter retsplejelovens § 368 a, hvis der foreligger særlige omstændigheder – og da sådanne ikke var til stede, hjemviste Højesteret sagen til landsretten.
Sagen handlede om, hvorvidt en somalisk-født mand kunne frakendes sin danske indfødsret efter indfødsretslovens § 8 A, fordi han i en kort periode forud for naturalisationens vedtagelse undlod at orientere myndighederne om en voldsepisode mod en 12-årig dreng og den efterfølgende sigtelse. Manden og hans fem børn blev frifundet i byret, landsret og Højesteret, da en proportionalitetsafvejning under Danmarks internationale forpligtelser førte til, at frakendelse ikke kunne ske.
Den 4. juni 2026 tog Højesteret stilling til, om politiets tekniske udlæsning af en beslaglagt mobiltelefon — gennemført inden der forelå en ransagningskendelse — skal anses for en ransagning i retsplejelovens forstand. Højesteret slog principielt fast, at en dataudlæsning, der ikke følges op af en gennemgang af indholdet, er en integreret del af beslaglæggelsen og altså ikke ransagning, og godkendelsen af politiets indgreb blev derfor stadfæstet.
Højesteret stadfæstede frifindelsen i en sag, hvor Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om frakendelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8 A over for en somalisk-født mand (Tiltalte 1) og hans fem børn (Tiltalte 2-6). I dagene op til naturalisationens vedtagelse i 2016 undlod Tiltalte 1 at orientere myndighederne om en voldsepisode mod en 12-årig dreng og en efterfølgende sigtelse. Højesteret kom frem til, at i det mindste en proportionalitetsafvejning under Danmarks internationale forpligtelser førte til, at frakendelse ikke kunne ske.
Sagen drejer sig om lovligheden af en tvangsindlæggelse, der blev foretaget den 23. maj 2013 på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus. Det centrale retsspørgsmål er, hvilken betydning det har for bedømmelsen af indgrebets lovlighed, at den indlæggende læges erklæring senere er blevet ulæselig som følge af en indscanningsfejl ved digitalisering. Højesteret stadfæster landsrettens dom og fastslår, at tvangsindlæggelsen var lovlig, og at sagen om den efterfølgende tilbageholdelse hjemvises til Det Psykiatriske Patientklagenævn.
I en principiel sag om indirekte forskelsbehandling på grund af religion har Højesteret slået fast, at en folkeskole i Albertslund Kommune udøvede indirekte forskelsbehandling, da den afbrød en muslimsk lærerpraktikants praktikforløb, fordi hun af religiøse grunde ikke ønskede at give hånd til mænd. Et flertal på 6 dommere kom frem til, at skolen ikke havde undersøgt mulige alternativer til håndtrykskravet, men at praktikanten ikke var berettiget til godtgørelse, eftersom hun selv kunne have bidraget mere til at finde en løsning. En enkelt dommer mente, at der overhovedet ikke forelå forskelsbehandling. Albertslund Kommune blev frifundet for godtgørelseskravet, men skal betale 174.750 kr. i sagsomkostninger til statskassen.
Efter at 20 containere med fødevarer til FN-missionen MINUSMA i Mali strandede som følge af statskuppet i Niger den 26. juli 2023 og den efterfølgende ECOWAS-handelsblokade, anlagde Ecolog International FZE sag mod forsikringsselskabet Tokio Marine Europe S.A. og speditøren Maersk Logistics & Services Denmark A/S. Primært krævede Ecolog forsikringsdækning fra Tokio Marine, subsidiært erstatning fra Maersk Logistics for mangelfuld forsikringsformidling. Begge sagsøgte blev frifundet af Sø- og Handelsretten: IWC(C)-krigsklausulen gælder kun tidsmæssigt i søtransportperioden, og for de fem containere, der var til søs under kuppet, var der ikke tilstrækkelig årsagsmæssig sammenhæng til den destruktion, som fandt sted et til halvandet år efter hændelserne.
I april 2026 behandlede Grønlands Landsret en ankesag over Sermersooq Kredsrets dom af 15. august 2025, hvori tiltalte (f. 1966) var tiltalt for seksuelle overgreb mod sin stedbarnebarn, Forurettede. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om domfældelse svarende til kredsretssagen og om skærpelse, mens tiltalte alene påstod domfældelse for blufærdighedskrænkelse og formildelse. Landsretten fandt tiltalte skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold mod en person under 18 år og i blufærdighedskrænkelse og idømte ham anbringelse i anstalt i 1 år samt 100.000 kr. i tortgodtgørelse.
