Hovedpunkt
Den 11. juni 2026 afgjorde EU-Domstolen (Niende Afdeling) en præjudiciel sag, der udsprang af en ukrainsk statsborger, V.B., som var tiltalt ved en polsk strafferet for uden importtilladelse at have indført 400 tabletter indeholdende ekstrakt af japansk søhest i EU. Domstolen slog fast, at sådanne forarbejdede præparater udgør »enheder« i CITES-forordningens forstand, og opstillede betingelserne for, hvornår de kan undtages som »personlige effekter eller bohave« — med afgørende konsekvenser for strafansvaret.
Straffesagen mod V.B.: Tabletter med søhest-ekstrakt indført uden tilladelse
Den 16. april 2024 indrejste V.B., ukrainsk statsborger, til Polen med 4 æsker à 100 tabletter af et præparat indeholdende ekstrakt af japansk søhest (Hippocampus japonicus, slægten Hippocampus, familie Syngnathidae). Præparatet var lovligt købt på apotek i Ukraine til V.B.s egne eller en nærtstående persons terapeutiske behov — ikke til kommercielle formål.
V.B. var ikke i besiddelse af en importtilladelse. Anklagemyndigheden i Jarosław (Polen) rejste tiltale under den polske naturbeskyttelseslov, hvorefter ulovlig grænsetransport af beskyttede enheder kan straffes med fængsel fra tre måneder til fem år.
Sąd Rejonowy w Jarosławiu (retten i første instans i Jarosław, anden afdeling for straffesager) forelagde tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af CITES-forordningen (338/97).
CITES-systemets opbygning: Importtilladelseskrav og undtagelser for personlig brug
Alle arter af slægten Hippocampus (Syngnathidae spp.) er opført i bilag B til CITES-forordningen (338/97), som Unionen er part i. Systemet bygger på to centrale mekanismer:
Importtilladelseskravet — artikel 4, stk. 2, kræver, at enheder af bilag B-arter ved indførslen ledsages af en importtilladelse udstedt af bestemmelsesmedlemsstatens styrelsesråd.
Undtagelsen for personlige effekter — artikel 7, stk. 3, fritager døde enheder og dele og produkter heraf fra importtilladelseskravet, når der er tale om personlige effekter eller bohave, under de betingelser Kommissionen fastsætter. Disse betingelser fremgår af artikel 57 i CITES-gennemførelsesforordningen (865/2006).
De tre præjudicielle spørgsmål drejede sig om: (1) om tabletter med søhest-ekstrakt overhovedet er en »enhed«; (3) om de kan anses for »personlige effekter«; og (2) om EU-retten tillader strafferetlige sanktioner i sådanne tilfælde.
Første spørgsmål: Tabletter med søhest-ekstrakt er en »enhed« — lægemiddelstatus er irrelevant
Den forelæggende ret spurgte, om et komplekst farmaceutisk præparat indeholdende søhest-ekstrakt er en »enhed« i henhold til artikel 2, litra t).
Domstolen fastlagde begrebet ved hjælp af sin sædvanlige fortolkningsmetode — ordlyd, sammenhæng og formål:
Ordlyden er bred. Artikel 2, litra t) definerer »enhed« som ethvert dyr eller enhver plante, levende eller død, af bilagsarterne samt »enhver del heraf eller ethvert produkt fremstillet på grundlag heraf, uanset om det indgår i andre varer«. Ordlyden sondrer ikke mellem anvendelsen af eller formålet med produktet.
Sammenhæng og formål peger ligeledes i retning af en bred fortolkning. En indskrænkende forståelse, der udelukker forarbejdede produkter med beskyttede bestanddele, ville åbne for omgåelse af importkontrollen og dermed bringe bevaringen af arterne i fare.
Domstolen afviste udtrykkeligt, at en klassificering som lægemiddel i henhold til artikel 1, nr. 2), i direktiv 2001/83 kunne påvirke kvalificeringen som »enhed«. Intet i CITES-forordningen undtager lægemidler fra dens anvendelsesområde.
Konklusion: Et præparat, hvis komplekse sammensætning bl.a. indeholder ekstrakt af japansk søhest, er en »enhed« som omhandlet i artikel 2, litra t).
Tredje spørgsmål: Betingelserne for undtagelse som »personlige effekter eller bohave«
Domstolen behandlede dette spørgsmål — om præparatet kan kvalificeres som »personlige effekter eller bohave« fritaget fra importtilladelseskravet — forud for det andet spørgsmål, da svaret er afgørende for strafansvaret.
Artikel 2, litra j) definerer »personlige effekter eller bohave« som døde enheder og dele og produkter heraf, som tilhører en privatperson, og som udgør en del af eller er bestemt til at udgøre en del af vedkommendes normale ejendom og løsøre. Tabletter med søhest-ekstrakt er et produkt af døde enheder og opfylder dette grundkrav.
Domstolen fremhævede på baggrund af C-87/20 (Hauptzollamt B — Kaviar fra størarter), at fraværet af kommercielt formål er det afgørende kriterium for at kvalificere en enhed som »personlig effekt eller bohave«. En enhed, der besiddes personligt, kan endda gives som gave til tredjemand uden at miste denne kvalificering.
Derudover stiller artikel 57, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordningen krav om, at enheden:
befinder sig i personlig bagage tilhørende rejsende fra et tredjeland, eller
befinder sig i personlige ejendele tilhørende fysiske personer, der flytter fra et tredjeland til EU, eller
Andet spørgsmål: Strafferetlige sanktioner — proportionalitetskrav og konsekvenserne for straffesagen
Artikel 16, stk. 1, litra a), pålægger medlemsstaterne at fastsætte sanktioner for indførsel af enheder uden de fornødne tilladelser. Artikel 16, stk. 2, bestemmer, at disse sanktioner skal svare til overtrædelsens karakter og alvor.
Situation Domstolens svar
Undtagelsen for personlige effekter finder anvendelse Art. 16 er til hinder for enhver sanktion — der foreligger ingen overtrædelse
Undtagelsen finder ikke anvendelse Strafferetlige sanktioner er tilladt, men skal opfylde proportionalitetskravet i art. 16, stk. 2
Proportionalitetsvurdering — hvis den nationale ret fastslår, at undtagelsen ikke finder anvendelse, skal den bedømme, om den polske strafferamme (fængsel 3 måneder–5 år) er proportional over for netop denne overtrædelse, under hensyn til:
overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter