C-81/24 (Jenec): OFAC-liste ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise basalkonto — individuel hvidvaskvurdering påkrævet

EU-Domstolen (Fjerde Afdeling) afsagde den 11. juni 2026 dom i sag C-81/24 (Jenec) på grundlag af en præjudiciel forelæggelse fra en slovensk byret. Sagen angik, om en bank lovligt kan nægte at åbne en betalingskonto med basale funktioner for en forbruger, der er opført på det amerikanske finansministeriums OFAC-sanktionsliste, uden at foretage en individuel vurdering af risikoen for hvidvask. Domstolen besvarede spørgsmålet benægtende og fastslog, at automatisk afvisning baseret på tredjelands sanktionslister er uforenelig med betalingskontodirektivet sammenholdt med hvidvaskdirektivet.

Den 22. oktober 2017 forsøgte LH på en benzinstation i Ljubljana at betale en regning fra sin ægtefælles bankkonto i OTP banka d.d. (tidligere NOVA KREDITNA BANKA MARIBOR). Da LH's personoplysninger blev indlæst i betalingssystemet, blokerede banken betalingen.

Banken meddelte kontohaveren skriftligt, at blokeringen skyldtes, at den havde vedtaget strengere foranstaltninger for at efterleve hvidvasklovgivningen, herunder at den overholdt restriktioner pålagt af OFAC (Office of Foreign Assets Control) — det amerikanske finansministeriums kontor for kontrol med udenlandske aktiver.

Den 23. marts 2022 anmodede LH direkte OTP-bank om at åbne en betalingskonto med basale funktioner i sit eget navn. Efter at LH havde fremvist sit identitetskort, fik han mundtligt besked om, at banksystemet ikke tillod det. LH anmodede forgæves om en skriftlig afgørelse og anlagde herefter sag ved Okrajno sodišče v Mariboru (retten i første instans i Maribor) med påstand om, at banken skulle forpligtes til at åbne kontoen.

Den forelæggende ret fremhævede, at:

Den slovenske særlige anklagemyndighed den 23. februar 2015 henlagde den sag, der havde udløst OFAC-opførelsen

LH aldrig nogen steder i verden er blevet dømt for den lovovertrædelse, der begrundede opførelsen

Okrajno sodišče v Mariboru forelage EU-Domstolen følgende spørgsmål:

1 Tillader artikel 16, stk. 4, i direktiv 2014/92/EU medlemsstaterne at pålægge banker at afslå en ansøgning om basalkonto med den begrundelse, at forbrugeren er opført på OFAC's liste?

2 Gælder der en undtagelse, hvis forbrugeren aldrig er dømt for den lovovertrædelse, der begrundede opførelsen, og/eller ingen EU- eller internationale sanktioner er rettet mod forbrugeren?

3 Er en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 forenelig med chartrets artikel 48 om retten til uskyldsformodning?

4 Er en benægtende besvarelse af spørgsmål 2 forenelig med chartrets artikel 48 om retten til uskyldsformodning?

Spørgsmål 2-4 var subsidiære og forudsat en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1.

OTP-bank fremsatte tre formalitetsindsigelser:

Første indsigelse: Anmodningen indeholdt utilstrækkelige faktiske og retlige oplysninger, og den forelæggende ret ville kun skulle anvende national ret — ikke EU-direktiverne.

Anden indsigelse: Spørgsmålene var formuleret ukorrekt, fordi de primært henviste til direktiv 2014/92, mens direktiv 2015/849 var den relevante retsakt.

Tredje indsigelse: Besvarelsen af spørgsmålene var åbenbar og krævede ikke præjudiciel forelæggelse.

Domstolen afviste alle tre indsigelser under henvisning til fast retspraksis: Den nationale ret har eneansvar for at vurdere nødvendigheden og relevansen af præjudicielle spørgsmål. Domstolen kan kun afvise en forelæggelse, hvis den ønskede fortolkning åbenbart savner forbindelse med realiteten. Dette var ikke tilfældet, da den forelæggende ret netop var i tvivl om, hvorvidt bankens afslag var lovligt i henhold til EU-direktiverne, som de nationale bestemmelser gennemfører.

Domstolens analyse tog udgangspunkt i samspillet mellem de to direktiver:

Artikel 16, stk. 2, i direktiv 2014/92/EU giver enhver forbruger med lovligt ophold i EU ret til en betalingskonto med basale funktioner. Denne ret er betinget af, at åbningen af kontoen ikke ville føre til overtrædelse af hvidvaskreglerne, jf. artikel 16, stk. 4.

Direktiv 2015/849 foreskriver imidlertid ikke automatisk afvisning ved opførelse på tredjelandes sanktionslister. I stedet indebærer den risikobaserede tilgang, at:

Risici vurderes på tre niveauer: EU, medlemsstat og den forpligtede enhed

Kundekendskabsprocedurerne i artikel 13, stk. 1 (identifikation, reel ejerkontrol og vurdering af forretningsforbindelsens formål) skal gennemføres individuelt

Kun hvis disse procedurer ikke kan opfyldes, skal banken nægte at indgå forretningsforbindelsen, jf. artikel 14, stk. 4

Domstolen (Fjerde Afdeling) besvarede alene det første spørgsmål og fandt det ufornødent at besvare spørgsmål 2-4, da disse var subsidiære:

Artikel 16, stk. 4, i direktiv 2014/92/EU, sammenholdt med direktiv 2015/849/EU, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke tillader medlemsstaterne at pålægge kreditinstitutter at nægte at åbne en betalingskonto med basale funktioner for en forbruger alene med den begrundelse, at denne forbruger er opført på en liste over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger indført af et tredjeland, uden at det pågældende kreditinstitut har foretaget en individuel vurdering af risikoen for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i forbindelse med den påtænkte forretningsforbindelse.

Domstolen overlod det til den forelæggende slovenske ret at vurdere konkret:

Om OTP-banks afslag var baseret på en individuel vurdering af risikoen ud over den blotte OFAC-opførelse

Om banken var i stand til ved forholdsmæssige foranstaltninger at sikre den vedvarende overvågning af forretningsforbindelsen, jf. artikel 13, stk. 1, litra d), i direktiv 2015/849, i tilfælde af åbning af kontoen

Sagsomkostningerne ved Domstolen påhviler parterne i overensstemmelse med, at sagen udgør et led i den nationale sag.