Afvisning af ankesag i forsikringssag om forsætlig brandstiftelse kræver særlige omstændigheder efter retsplejelovens § 368 a

Sagen drejer sig om, hvorvidt Vestre Landsret med rette afviste A's anke af en byretssag om forsikringsdækning for en husbrand, som forsikringsselskabet hævdede, at A forsætligt havde fremkaldt. Højesteret slog fast, at det som udgangspunkt er så indgribende for en forsikringstager at blive fundet ansvarlig for forsætlig brandstiftelse, at en anke kun kan afvises efter retsplejelovens § 368 a, hvis der foreligger særlige omstændigheder – og da sådanne ikke var til stede, hjemviste Højesteret sagen til landsretten.

Den 10. juni 2020 udbrød der brand i ejendommen X-vej i Y-by, som A og hans daværende ægtefælle ejede. Ejendommen var brandforsikret hos Aros Forsikring – Gensidigt Forsikringsselskab.

Ifølge den kriminaltekniske erklæring var branden startet ved, at brandbart materiale var blevet antændt med åben flamme, og at brandbar væske var anvendt som accelerator. Da politiet ankom til gerningsstedet, konstaterede de:

Åbne vinduer i toppen på bagsiden af huset

En rude ødelagt indefra og ud

Adskillige reservedunke med brandbar væske og uden låg spredt inde i bygningen

Kraftig lugt af motorbenzin

Den 2. november 2022 afsagde Ankenævnet for Forsikring kendelse om, at Aros Forsikring havde løftet bevisbyrden for, at der ikke forelå en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Nævnet lagde især vægt på, at branden var påsat uden tegn på indbrud, sammenholdt med A's dokumenterede økonomiske vanskeligheder og salgsbestræbelser.

A anlagde derefter civilt søgsmål. Ved dom af 15. april 2025 (BS-54379/2023-ARH) frifandt Retten i Aarhus Aros Forsikring. Byretten lagde bl.a. vægt på:

Brandtekniske konklusioner om påsætning med brandbar væske

A's ekshustrus politiforklaring om, at A angiveligt skulle have nævnt muligheden for at brænde huset ned for at opnå forsikringspenge

A's betydelige økonomiske vanskeligheder og Nykredits tvangsauktionsvarsel

At A bad lejerne fraflytte uden begrundelse kort inden branden

A ankede byrettens dom til Vestre Landsret og ville føre fire nye vidner: to ejendomsmæglere, en yderligere byggesagkyndig og den efterforskende politibetjent. Han fremlagde desuden nye bilag, herunder kontoudtog, salgsannonce og fotos.

Aros Forsikring nedlagde principal påstand om afvisning af ankesagen efter Retsplejelovens § 368 a.

Vestre Landsret afviste ved dom af 30. september 2025 (BS-22690/2025-VLR) A's anke med følgende begrundelse:

Der er ikke udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og da der ikke i øvrigt er grunde, som taler for, at sagen skal behandles i to instanser, afviser landsretten sagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.

Landsretten tog stilling til de fremlagte kontoudtog, men fandt, at de over for de øvrige oplysninger – herunder Nykredits krav om indfrielse af ca. 1,4 mio. kr. – ikke kunne føre til en anden vurdering. Landsretten kom ikke ind på den eventuelle betydning af de øvrige nye beviselementer.

Efter retsplejelovens § 368 a kan landsretten afvise at behandle en ankesag, hvis:

Der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og

Sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde ikke i øvrigt taler for toinstansbehandling

Ifølge bestemmelsens forarbejder bør afvisning ikke finde sted, hvis det ikke umiddelbart fremstår åbenbart, at sagen ikke vil få et andet udfald, hvis sagen rummer principielle problemstillinger, eller hvis sagen har særlig betydning for parterne – jf. senest Højesterets kendelse af 25. oktober 2024 (UfR 2025.116).

Aros Forsikring påberåbte sig UfR 2016.1145 H (Sag 179/2015) til støtte for, at afvisning er berettiget selv i bevistunge sager, der beror på indicievurdering.

I forsikringssager om forsætlig fremkaldelse af skade er udgangspunktet efter Forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1, at det er forsikringsselskabet, der skal løfte bevisbyrden for, at forsikringstageren forsætligt har fremkaldt begivenheden.

Højesteret fastlagde indledningsvis de retlige rammer: En ankesag bør ikke afvises efter § 368 a, hvis det ikke umiddelbart fremstår åbenbart, at sagen ikke vil få et andet udfald, eller hvis sagen har særlig betydning for parterne, jf. forarbejderne og UfR 2025.116.

Højesteret udtalte derefter principielt:

Højesteret finder, at det som udgangspunkt har en sådan betydning at blive dømt i en forsikringssag om forsætlig fremkaldelse af brand på en ejendom, at afvisning af den dømtes anke efter retsplejelovens § 368 a kun kan finde sted, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Dette udgangspunkt stemmer overens med den tilgang, Højesteret har anlagt i sager om forældremyndighed og bopæl, jf. UfR 2025.116, og hænger sammen med, at en civilretlig dom om forsætlig brandstiftelse reelt er en indgribende konstatering af forsætlig skadeforvoldelse – selv om der ikke er sket strafferetlig forfølgning.

I den konkrete sag fandt Højesteret, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde afvisning og dermed en fravigelse af udgangspunktet om ret til toinstansbehandling.

Højesteret ophævede derfor Vestre Landsrets dom og hjemviste sagen til realitetsbehandling ved landsretten. Ingen af parterne blev pålagt kæresagsomkostninger for Højesteret.