Pressenævnet frifinder DR for presseetisk kritik i K-Live-udsendelse om konkursramt forlag

Et forlag og dets medejer indgav klage til Pressenævnet over DR's radioprogram K-Live, som den 27. marts 2025 sendte et indslag om forlagets forestående konkurs og en række samarbejdspartneres negative oplevelser. Klagen drejede sig om mangelfuld kildekritik over for en kilde med påståede skadevoldende hensigter, utilstrækkelig forelæggelse inden udsendelsen og DR's afvisning af at bringe genmælet i fuld ordlyd. Pressenævnet udtaler ikke kritik af DR på nogen af klagepunkterne.

DR sendte den 27. marts 2025 i P1-programmet K-Live et indslag om det prisvindende designforlag [Klager 1], som var på randen af konkurs. Indslaget bestod af en samtale mellem programmets vært og journalist [Person 1], der i de foregående uger havde undersøgt sagen.

Indslaget rummede udtalelser fra forfattere, fotografer, grafikere og medarbejdere, som beskrev følgerne af forlagets konkurs og den forudgående håndtering:

Forfatter [Person 3] fortalte, at forlaget havde oplyst, at 500 eksemplarer af hendes bog var solgt til supermarkedskæden [Supermarkedskæden], men at kæden efterfølgende bekræftede aldrig at have modtaget bøgerne. Hun havde ikke modtaget nogen del af salgsprovenuet.

Fotograf [Person 4] havde hevet forlaget i fogedretten for 50.000 kr. i honorar.

Fotojournalist [Person 5] havde modtaget 17.000 kr., mens parterne var enige om, at han havde mere til gode – men uenige om beløbets størrelse (forlaget: ca. 71.000 kr.; [Person 5]: 193.000 kr.). [Person 5] havde desuden modtaget et screenshot af en overførselskvittering på 51.000 kr., som aldrig nåede frem til hans konto.

To forfattere til et fotobogsprojekt fortalte om forsvundne fondsmidler og kickstartermidler, der ifølge budgettet overvejende var gået til løn til forlaget frem for bogens produktion.

DR sendte den 26. marts 2025 kl. 10.10 en mail til [Person 2] på forlagets officielle e-mailadresse med detaljerede kritikpunkter og en invitation til interview. [Person 2] besvarede hverken mailen eller den efterfølgende sms. [Klager 2] fik ikke kendskab til disse henvendelser forud for offentliggørelsen.

DR kontaktede derefter [Klager 2] telefonisk, og parterne talte sammen to gange samme dag – i henholdsvis 31 og 42 minutter. Det var aftalt, at samtalerne var til baggrund. Samme aften kl. 17.09 sendte DR en forelæggelsesmail med syv konkrete spørgsmål og satte deadline til den 27. marts 2025 kl. 13.00.

Forud for deadline fremsendte [Klager 2] den 27. marts dokumentation vedrørende to af de mest indgribende forhold:

Spørgsmål om [Bogbinderi]: [Klager 2] dokumenterede, at overførslen til [Bogbinderi] var blevet annulleret, fordi [Trykkeri] kunne udføre samme dummy til næsten halvt pris. DR bekræftede pr. mail kl. 13.13, at den pågældende case blev udeladt af indslaget.

Spørgsmål om [Supermarkedskæden]: [Klager 2] fremsendte dokumentation for, at det var [Supermarkedskæden] selv, der annullerede ordren på grund af Black Friday-forsinkelse.

Kl. 12.45 – 15 minutter inden deadline – bekræftede [Klager 2], at hun ville svare på spørgsmålene. Kl. 13.15, umiddelbart efter deadline, meddelte hun imidlertid, at hun ikke ønskede at udtale sig, så længe [Person 5] indgik som kilde. Da DR kl. 13.37 foreslog et konkret citat om bankens administration af overførsler, afviste [Klager 2] dette med samme begrundelse.

[Klager 1] og [Klager 2] gjorde gældende, at [Person 5] havde åbenlyst skadevoldende hensigter, idet han ifølge forlaget truede med at gå til pressen, medmindre forlaget udstedte et personligt gældsbrev i sin private bolig på hans tilgodehavende i virksomheden (et ApS). Forlaget oplyste, at forholdet var politianmeldt og havde medført en sigtelse efter straffelovens § 281. Forlaget fremsendte dokumentation herfor til [Person 1] allerede den 26. marts 2025.

DR anerkendte at have modtaget og forholdt sig til dokumentationen, men fastholdt valget af [Person 5] som kilde. DR vurderede, at modsætningsforholdet udsprang af en uoverensstemmelse om størrelsen på et tilgodehavende, og at [Person 5]s udsagn om faktiske forhold var dokumenterede og ikke misvisende som følge af en eventuel skadevoldende hensigt.

Pressenævnet bemærkede, at kildevalget lå inden for mediets redigeringsret, og at den skærpede kildekritik, der gælder for ikke-objektive kilder, var iagttaget, idet DR i udsendelsen loyalt redegjorde for de omtvistede beløb og parternes uenighed herom – og dermed gav lytterne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildens troværdighed.

Forlaget bestred, at det var blevet forelagt alle de krænkende beskyldninger i udsendelsen – herunder kritikken fra [Person 4] og [Person 9] vedrørende overførselskvitteringer, der aldrig var gået igennem – og anførte, at nye kritikpunkter først var blevet fremlagt efter deadlinens udløb.

Forlaget anførte desuden, at [Person 1] i udsendelsen ukorrekt havde sagt, at forlaget slet ikke havde svaret på spørgsmålene, idet [Klager 2] faktisk havde besvaret en række af dem og fremsendt dokumentation.

DR fastholdt, at kritikken om overførselskvitteringer var forelagt i DRs første mail kl. 10.10, i telefonsamtalerne og i mailkorrespondancen, og at forsøget på at afgrænse et citat om bankens administration af overførsler kl. 13.13-13.37 viste, at problemstillingen klart var drøftet. DR anerkendte dog, at [Klager 2] ikke personligt havde modtaget den første mail, som var sendt til [Person 2].

Pressenævnet lagde til grund, at [Klager 2] var gjort bekendt med kernen i kritikken – at flere samarbejdspartnere oplevede, at forlaget sendte overførselskvitteringer, der ikke var gået igennem – og at forlaget valgte ikke at udtale sig, fordi [Person 5] indgik som kilde. Nævnet fandt, at forlaget ikke havde bedt om fristforlængelse, da det blev bekendt med, at [Person 4] og [Person 9] også indgik, og at forlaget måtte have indset, at offentliggørelsen var nært forestående.

Fakta og kommentarer: Forlaget klagede over, at formuleringen om, at forlaget trak "et sneglespor af snyd" efter sig, fremstod som en redaktionel konstatering frem for kildernes subjektive oplevelse. DR erkendte dette under behandlingen af redaktionsklagen den 27. maj 2025 og bragte den 11. juli 2025 en berigtigelse, hvori DR beklagede formuleringen. Pressenævnet udtaler ikke kritik heraf.

Genmæle: Forlaget ønskede følgende genmæletekst bragt i sin helhed:

"...At [Person 5] forsøger at inkriminere os ved at påstå, at vi med overlæg har holdt en donation på 22.000 kr. tilbage, er utilstedeligt. Og i lyset af, at [Person 5] lige nu er sigtet af politiet for at anvende situationen med [Botilbuddet] til at aftvinge os gældsbreve i vores private hjem ved at true med at sprede sine spekulationer i lokale og nationale medier, er hans ageren langt over grænsen."

DR bragte alene den første del af genmælet – forlagets beklagelse af forsinkelsen af donationen til [Festivalen] – og udelod den del, der rettede beskyldninger mod [Person 5]s hensigter og omtalte sigtelsen.

Pressenævnet fandt, at den udeladte del ikke udgjorde faktiske oplysninger om forhold, der fremgik af den påklagede udsendelse, og at der derfor ikke var grundlag for genmæle for den del, jf. Medieansvarsloven § 36, stk. 1 og § 38. Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af DR på nogen af de tre klagepunkter:

Kildekritik: DR's valg af [Person 5] som kilde lå inden for mediets redigeringsret. DR havde i udsendelsen loyalt redegjort for parternes modsatrettede opfattelser af tilgodehavendets størrelse og for, at der bestod et udestående, og derved givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed, jf. de presseetiske regler om skærpet kildekritik i Medieansvarsloven § 34 og punkt A.2 i retningslinjerne.

Forelæggelse: DR forelagde i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid kernen i kritikken for [Klager 1]. Nævnet lagde vægt på, at forlaget var gjort bekendt med de centrale kritikpunkter, at forlaget ikke bad om fristforlængelse, og at [Klager 2]s afståelse fra at udtale sig umiddelbart inden deadline skyldtes DR's kildevalg – ikke utilstrækkelig forelæggelse. Desuden gengav DR [Person 2]s svar til Politiken i udsendelsen, jf. punkt A.3.

Genmæle: Den del af det ønskede genmæle, der indeholdt beskyldninger mod [Person 5], er ikke faktiske oplysninger om forhold, der fremgår af den påklagede udsendelse. Genmæleretten efter Medieansvarsloven § 36 og § 38 giver ikke adgang hertil.

Afgjort den 19. maj 2026.