Tvangsindlæggelse lovlig trods ulæselig lægeerklæring – Højesteret anvender fri bevisbedømmelse

Sagen drejer sig om lovligheden af en tvangsindlæggelse, der blev foretaget den 23. maj 2013 på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus. Det centrale retsspørgsmål er, hvilken betydning det har for bedømmelsen af indgrebets lovlighed, at den indlæggende læges erklæring senere er blevet ulæselig som følge af en indscanningsfejl ved digitalisering. Højesteret stadfæster landsrettens dom og fastslår, at tvangsindlæggelsen var lovlig, og at sagen om den efterfølgende tilbageholdelse hjemvises til Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Klager blev den 23. maj 2013 tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus med hjemmel i psykiatrilovens § 5, nr. 2 (farlighedsindikation) — dvs. fordi han angiveligt udgjorde en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Han blev derefter tilbageholdt frem til den 8. juli 2013.

I marts 2023 — altså godt ti år efter hændelserne — indgav han klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn over tvangsindlæggelsen og den efterfølgende tvangstilbageholdelse. Under klagesagen fremlagde Region Sjælland indlæggelsespapirerne, herunder lægeerklæringen fra den indlæggende læge samt journal og tvangsprotokoller.

Det viste sig imidlertid, at lægeerklæringen var ulæselig. Årsagen var en fejl, der var opstået ved indscanningen i forbindelse med digitalisering af sagens akter. Det lægges i alle instanser til grund, at erklæringen var læsbar på selve indlæggelsestidspunktet i 2013.

Sagens kerne er, om Region Sjælland kan løfte bevisbyrden for, at tvangsindgrebet var lovligt, selv om lægeerklæringen ikke kan fremlægges i læsbar form.

Det følger af psykiatrilovens § 7, stk. 2, at en tvangsindlæggelse alene må gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, der bygger på lægens egen aktuelle undersøgelse.

Bevisbyrden ligger hos regionen og kan ikke løftes på anden vis end ved fremlæggelse af selve lægeerklæringen.

Journalføringspligten er en garantiforskrift, og en tilsidesættelse af den udgør en grov fejl, der medfører afgørelsens ugyldighed.

Det er en alvorlig retssikkerhedskrænkelse, at en tvangsindlæggelse erklæres lovlig, når indlæggelsespapirerne ikke kan fremlægges.

Tvangsindlæggelsen krænker EMRK artikel 5 (ret til frihed), og der er krav på godtgørelse på 93.750 kr.

Højesteret gennemgår de relevante procedureregler:

§ 5, nr. 2: Tvangsindlæggelse på farlighedsindikation forudsætter sindssygdom og en nærliggende, væsentlig fare for personen selv eller andre.

§ 6, stk. 2 og 3 og § 7, stk. 2: En ekstern læge — der ikke er ansat på det modtagende psykiatriske sygehus — skal undersøge patienten og skønne, at betingelserne er opfyldt.

§ 7, stk. 1: Politiet træffer bestemmelse om iværksættelse og kontrollerer, at betingelserne er opfyldt, herunder at lægeerklæringen indeholder de fornødne oplysninger.

§ 9, stk. 2: Overlægen på den modtagende afdeling træffer den endelige afgørelse og er ikke bundet af den indlæggende læges skøn.

Formålet med to-læge-prøvelsen og politiets kontrol er at sikre en reel, uafhængig prøvelse af, om tvangsindlæggelsen er berettiget, inden frihedsberøvelsen effektueres.

Højesteret stadfæster landsrettens dom og finder tvangsindlæggelsen den 23. maj 2013 lovlig.

Den centrale retlige præmis

Højesteret fastslår, at overholdelse af den foreskrevne fremgangsmåde indebærer, at både politiet og overlægen på den modtagende afdeling kontrollerer, at den indlæggende læges erklæring indeholder de lovpligtige oplysninger. På den baggrund:

"Der i en situation, hvor den indlæggende læges erklæring ikke længere kan fremlægges i læsbar form, er en stærk formodning for, at erklæringen på indlæggelsestidspunktet indeholdt de oplysninger, som loven kræver, hvis det kan lægges til grund, at den foreskrevne fremgangsmåde har været fulgt."

At erklæringen ikke kan fremlægges i læsbar form, kan derfor ikke i sig selv begrunde, at betingelserne for tvangsindlæggelse ikke var opfyldt.

De konkrete omstændigheder