Amerikansk revocable living trust — gaver og arv til dansk skattepligtig datter — dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA om arv og gaver — båndlagt kapital med udlagte kapitalejere

Skatterådet bekræftede, at der ikke kan pålægges dansk gaveafgift på gaver fra en i USA bosiddende far og stedmor til deres i Danmark skattepligtige datter, så længe mindst én af forældrene er i live, idet dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA om arv og gaver kun giver USA beskatningsretten. Spørgsmålet om selve arvens afgiftsmæssige behandling efter længstlevendes død blev afvist, da det hører under skifterettens kompetence. Endelig blev det bekræftet, at Spørger først skal beskattes af afkastet fra trustaktiverne fra det tidspunkt, hvor den længstlevende stifter dør, fordi trusten da må anses for en båndlagt kapital med udlagte kapitalejere.

Spørger er født i Danmark som barn af en dansk mor og en amerikansk far. Efter at forældrene blev skilt, flyttede Spørger til Danmark og er fuldt skattepligtig her, men har amerikansk statsborgerskab. I de seneste 40 år har Spørgers far og hans amerikanske stedmor boet i USA.

Faren og stedmoren oprettede i 2021 gensidige testamenter ("Last Will and Testament") og samtidig en revocable living trust ("Familie Trusten") efter en amerikansk delstats lovgivning. Formålene var:

At undgå skifteretsbehandling i USA

At sikre længstlevende bedst muligt (ingen udredning til arvinger før længstlevendes død)

Arvemæssigt at stille Spørger (særbarn fra tidligere ægteskab) lige med hendes to halvbrødre, A og B

Trustens vilkår — indtil længstlevendes død:

Skatterådet besvarede spørgsmål 1 med Ja og tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Transparens: Efter dansk praksis er trusten skattemæssigt transparent, så længe mindst én af stifterne er i live. Stifterne har fuld rådighed over trustkapitalen (kan tilbagekalde trusten, oppebære indkomst og er selv trustees), og kapitalen er derfor ikke definitivt og effektivt udskilt fra deres formuesfære, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.15.2. Udbetalinger fra trusten betragtes derfor som gaver direkte fra stifterne til Spørger.

Gaveafgiftspligt efter dansk ret: Udgangspunktet er, at der skal betales 15 % gaveafgift efter boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a (gaver til børn/stedbørn), når enten giver eller modtager har hjemting i Danmark, jf. boafgiftslovens § 25.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten (BKI nr. 130 af 15/12/1986): Overenskomsten mellem Danmark og USA om arv og gaver finder anvendelse, jf. artikel 1, stk. 1, litra b. Efter artikel 4 er gavegiverne bosat i USA, og Spørger har bopæl i Danmark. Da gaven hverken består af fast ejendom (artikel 5), erhvervsformue i fast driftssted (artikel 6) eller skibe/luftfartøjer (artikel 7), finder artikel 8 anvendelse: "Overførsler af anden formue ... kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori ... giveren ved ydelsen af gaven var bosat." Eftersom gavegiverne er bosat i USA, kan gaven kun beskattes i USA — Danmark kan ikke opkræve gaveafgift.

Skatterådet henviste til tidligere praksis i SKM2023.150.SR om tilsvarende anvendelse af overenskomstens artikel 8.

Skatterådet besvarede spørgsmål 2 med Afvises og tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Spørgsmålet drejede sig om, hvorvidt udbetaling fra Familie Trusten til Spørger efter længstlevendes død skulle anses for (afgiftsfri) arv og ikke for skattepligtig indkomst.

Efter dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, er det skifteretten — og ikke skatteforvaltningen — der beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter boafgiftslovens regler. Der kan derfor ikke gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, eftersom skatteforvaltningen ikke har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Skatterådet henviste til samme afvisning i SKM2025.685.SR (spørgsmål 1) og SKM2024.144.SR (spørgsmål 4).

Skatterådet besvarede spørgsmål 3 med Ja og tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Efter længstlevendes død — transparens ophører: Trusten er transparent, så længe en af stifterne lever (jf. spørgsmål 1). Først når den længstlevende dør, skal trustens status vurderes selvstændigt.

Båndlagt kapital, ikke fond: Det følger af trustens vedtægter, at midlerne efter længstlevendes død (efter faste legater til børnebørn m.v.) skal deles i tre lige store dele mellem Spørger og hendes to halvbrødre. Trustee har hverken indflydelse på udbetalingernes størrelse eller på, hvem der modtager dem. Der er derfor ikke tale om en fondslignende trust (discretionary trust), men om en båndlagt kapital med udlagte kapitalejere, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.15.2.

Spørger skal ikke indkomstbeskattes af selve de modtagne båndlagte aktiver (aktiverne anses for arv)

Spørger anses for at have erhvervet endelig ret til en tredjedel af trustens aktiver (reduceret med de faste legater) på tidspunktet for den længstlevende stifters død

Fra dette tidspunkt skal Spørger beskattes af afkastet (renter, udbytter, gevinster) af sin andel, som om indtægterne tilfaldt hende personligt, jf. statsskattelovens § 4

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse i fuldt omfang.

Spørgsmål Svar Kort begrundelse

1. Skal Spørger betale gaveafgift af gaver fra far/stedmor, så længe længstlevende er i live? Ja (bekræftende — ingen dansk afgift) Trusten er transparent; gaver anses som gaver fra far/stedmor (USA-bosat). Overenskomstens artikel 8 tillader kun beskatning i USA.

2. Er udbetaling fra trusten (afgiftsfri) arv? Afvises Dødsboskiftelovens § 80, stk. 1 henlægger boafgiftsberegning til skifteretten. Skatteforvaltningen har ikke kompetence, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

3. Er Spørger først skattepligtig af afkast fra sin andel, når længstlevende dør? Ja Efter længstlevendes død anses trusten for båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørger beskattes af afkastet fra erhvervelsestidspunktet.

Skatterådets præmisser kan sammenfattes: