Ejerskifteforsikring – Fugt og konstruktionsfejl i glastilbygning fra 1990'erne afvist som dækningsberettigende skade
I forbindelse med købet af en ejendom fra 1979 med en senere glastilbygning fra midten af 1990'erne, lovliggjort i 2004, tegnede en boligejer en ejerskifteforsikring. Klageren anmeldte fugt, skimmel og lugtgener i tilbygningen og klagede over, at Domus Forsikring A/S afviste dækning for otte bygningsforhold med henvisning til, at der manglede bevis for en dækningsberettigende skade, og at forholdene skyldtes vedligeholdelsesmangler. Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold og fandt, at klageren ikke havde bevist, at de omtvistede forhold på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.
StrafferetNævnNævnsafgørelse