E-mail om manglende betalingsevne udgør skylderkendelse og afbryder 10-årig forældelsesfrist på gældsbrev

Sagen drejer sig om, hvorvidt en e-mailkorrespondance fra 2019 afbrød den 10-årige forældelsesfrist for et gældsbrev fra 2011 på ca. 1,2 mio. kr., således at X ApS' krav mod A ikke var forældet, da sagen blev anlagt i 2022. Højesteret tilsluttede sig landsrettens resultat og begrundelse om, at A's svar – 'jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu' – udgjorde en skylderkendelse under Forældelsesloven § 15, der afbrød forældelsesfristen den 26. oktober 2019. Landsrettens dom stadfæstes, og A pålægges at betale 65.000 kr. i sagsomkostninger for Højesteret.

Den 30. november 2011 udstedte A et gældsbrev, hvori han erklærede at skylde ca. 1,2 mio. kr. til X ApS. Gældsbreve er underlagt en 10-årig forældelsesfrist i medfør af Forældelsesloven § 5, stk. 1, nr. 1, der regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt.

Uden afbrydelse ville den 10-årige forældelsesfrist for gælden i henhold til gældsbrevet udløbe den 30. november 2021. X ApS anlagde i 2022 sag mod A (BS-14952/2022-ALB ved Retten i Aalborg), og spørgsmålet om, hvorvidt forældelsesfristen var afbrudt, var afgørende for sagens udfald.

3. juli 2019 Revisor C sendte gældsbrevet som vedhæftning til A med oplysning om, at han fortsat havde gæld til X ApS, og bad ham om at bekræfte modtagelsen

3. juli 2019 A bekræftede samme dag at have modtaget mailen

25. oktober 2019 X ApS spurgte A, hvordan han havde tænkt sig at indfri lånet i henhold til gældsbrevet

26. oktober 2019 A svarede: "jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu"

Den centrale tvist var, om A's svar i mailen af 26. oktober 2019 opfyldte betingelserne for skylderkendelse efter Forældelsesloven § 15 og dermed afbrød den 10-årige forældelsesfrist, før den udløb den 30. november 2021.

A's synspunkt: At en debitor blot anerkender at have modtaget kreditors krævebrev, udgør ikke en skylderkendelse. At oplyse kreditor om, at gælden ikke kan honoreres på det pågældende tidspunkt, er heller ikke det samme som en vedståelse af gælden, men alene udtryk for manglende betalingsevne. Hverken mailkorrespondancen af 3. juli 2019 eller af 25.-26. oktober 2019 indeholdt derfor en tilstrækkelig erkendelse, der afbrød forældelsesfristen.

X ApS' synspunkt: Med sit svar i mailen af 26. oktober 2019 anerkendte A utvetydigt, at gælden bestod, idet han beskrev situationen som et spørgsmål om betalingsevne og ikke om betalingsvilje eller om, hvorvidt kravet overhovedet eksisterede. Formuleringen "jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu" forudsatte netop, at der fandtes et lån, der skulle tilbagebetales, og udgjorde dermed en erkendelse af forpligtelsen.

Højesterets afgørelse: Skylderkendelse afbrød forældelsen den 26. oktober 2019

Højesteret tilsluttede sig landsrettens resultat og begrundelse i sin helhed og stadfæstede landsrettens dom uden yderligere præmisser.

Landsretten havde lagt til grund, at A med sit svar i mailen af 26. oktober 2019 havde erkendt sin forpligtelse på en sådan måde, at X ApS med føje fik den opfattelse, at der ikke var tvist om kravet, og at der derfor ikke var rimelig anledning til at iværksætte retsforfølgning. Betingelserne for skylderkendelse efter Forældelsesloven § 15 var dermed opfyldt.

Als svar – at han "ikke har mulighed for at tilbagebetale lånet nu" – rummede en implicit, men klar, vedståelse af, at gældsforholdet bestod. Formuleringen forudsatte et bestående lån og knyttede den manglende betaling til betalingsevne, ikke til en anfægtelse af kravet.