Forældelsesfrist for gældsbrev afbrudt ved skylderkendelse i e-mail – Højesteret stadfæster

Sagen drejer sig om, hvorvidt forældelsesfristen for et gældsbrev var afbrudt ved skyldnerens erkendelse af gælden i en mailkorrespondance. Både Retten i Aalborg og Vestre Landsret nåede frem til, at forældelsesfristens løb var afbrudt, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom med tilslutning til dens begrundelse.

Retten i Aalborg afsagde den 4. juli 2023 dom (BS-14952/2022-ALB) og fandt, at gældsbrevet var gyldigt, og at forældelsesfristens løb var afbrudt ved skyldnerens anerkendelse af gælden via e-mail.

Vestre Landsrets 6. afdeling stadfæstede den 12. marts 2025 byrettens dom (BS-34923/2023-VLR) og forkastede appellantens forældelsesindvending.

Højesteret (1. afdeling, fem dommere) behandlede sagen og afsagde dom den 22. maj 2026.

Kernen i sagen var, om skyldnerens udsagn i en mailkorrespondance udgjorde en tilstrækkelig erkendelse af gælden til at afbryde forældelsesfristens løb for det underliggende gældsbrev.

Appellanten (tidligere sagsøgte/skyldner) gjorde gældende, at kravet var forældet, da de udvekslede e-mails ikke indeholdt en klar og utvetydig skylderkendelse.

Appelindstævnte (tidligere sagsøger/kreditor) anførte, at mailkorrespondancen indebar en erkendelse, der afbrød forældelsesfristens løb, og at kravet i gældsbrevet derfor ikke var forældet.

Højesteret tilsluttede sig landsrettens resultat og begrundelse i sin helhed og stadfæstede dermed landsrettens dom.

Appellanten skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 65.000 kr. til appelindstævnte. De idømte beløb forrentes efter Renteloven § 8 a og skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse.