Højesteret: Ingen frakendelse af dansk indfødsret efter fortielse af voldsforhold begået kort før naturalisation (indfødsretslovens § 8 A)

Sagen handlede om, hvorvidt en somalisk-født mand kunne frakendes sin danske indfødsret efter indfødsretslovens § 8 A, fordi han i en kort periode forud for naturalisationens vedtagelse undlod at orientere myndighederne om en voldsepisode mod en 12-årig dreng og den efterfølgende sigtelse. Manden og hans fem børn blev frifundet i byret, landsret og Højesteret, da en proportionalitetsafvejning under Danmarks internationale forpligtelser førte til, at frakendelse ikke kunne ske.

Tiltalte1, født marts 1984 i Somalia, kom som 12-årig til Danmark i 1996. Den 10. december 2014 ansøgte han om dansk indfødsret, og ansøgningen blev modtaget i Justitsministeriet den 9. januar 2015. I ansøgningsskemaet underskrev han på tro og love, at oplysningerne var korrekte (under strafansvar efter straffeloven § 161), at han ikke havde begået strafbare forhold, og at han ville overholde dansk lovgivning. Det fremgik udtrykkeligt, at han skulle oplyse om alle kriminelle forhold, herunder forhold, han havde begået, men endnu ikke var sigtet, tiltalt eller straffet for.

Ved brev af 22. januar 2016 meddelte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at ansøgningen var færdigbehandlet, og at man påtænkte at optage ham på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i april 2016. Sagen blev behandlet efter cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation. Den 26. januar 2016 underskrev Tiltalte1 en ny troskabs- og loyalitetserklæring.

Forløbet omkring vedtagelsen:

21. april 2016 Lovforslaget om indfødsrets meddelelse fremsat

8. maj 2016 1. behandling

11. maj 2016 Voldsepisoden på legepladsen

Den 11. maj 2016 blev Tiltalte1 anmeldt for samme dag på en legeplads at have slået en 12-årig dreng i ansigtet og revet i hans t-shirt. Ved anklageskrift modtaget den 20. juli 2016 blev han tiltalt for vold efter straffeloven § 244 og trusler efter straffeloven § 266.

Ved Retten i Holstebros dom af 31. august 2016 fik han 10 dages betinget fængsel for at have revet drengen ned fra en gynge (vold) og for trusler om at ville "smadre" drengen, mens han blev frifundet for selve slaget i ansigtet. Som formildende omstændighed lagde retten vægt på, at han havde "handlet i forståelig ophidselse over det, han fik beskrevet som meget grov adfærd over for sit 8-årige barn", at han var ustraffet og havde gode personlige forhold. Dommen blev ikke anket.

Ved brev af 13. august 2020 besluttede Midt- og Vestjyllands Politi ikke at rejse straffesag for overtrædelse af straffeloven § 161, da et eventuelt strafansvar for falsk tro- og love-erklæring var forældet, jf. straffeloven § 93. Udlændinge- og Integrationsministeriet fandt dog ikke, at dette var til hinder for en selvstændig frakendelsessag efter indfødsretsloven § 8 A.

Efter anmodning fra Udlændinge- og Integrationsministeriet indbragte Anklagemyndigheden spørgsmålet om frakendelse for retten, jf. indfødsretsloven § 8 D. Byretten modtog anmodningen den 22. august 2023.

Efter indfødsretsloven § 8 A, stk. 1 skal den, der i forbindelse med erhvervelsen af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold — herunder ved forsætligt at fortie relevante oplysninger — ved dom frakendes indfødsretten, hvis forholdet har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Efter stk. 2 skal også barnet frakendes indfødsretten, hvis barnet har erhvervet den gennem den pågældende, medmindre det vil stride mod internationale forpligtelser, eller barnet derved bliver statsløst.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 193 af 5. april 2002 og ændret ved lov nr. 453 af 20. april 2022, hvorved frakendelse blev gjort obligatorisk. Af forarbejderne fremgår, at frakendelse som hovedregel skal ske, men at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreglen ud fra en afvejning af forholdets grovhed over for frakendelsens indgribende betydning, herunder om den pågældende bliver statsløs og den forløbne tid efter erhvervelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderede, at Tiltalte1 og hans fem børn fortsat havde deres somaliske statsborgerskab, jf. den somaliske forfatning fra august 2012, og at de derfor ikke ville blive statsløse.

Retten i Holstebro lagde til grund, at Tiltalte1 den 11. maj 2016 begik vold og trusler, blev sigtet den 1. juni 2016 og undlod at oplyse ministeriet herom. Det var ubestridt, at hverken han — eller dermed børnene — ville have opnået indfødsret, hvis myndighederne havde kendt forholdet. Retten fandt, at han havde fortiet relevante oplysninger, og at dette havde været bestemmende for erhvervelsen.

Efter en samlet vurdering fandt retten desuden, at han havde haft forsæt til fortielsen, da han efter ansøgningsprocessen vidste, at hans handlinger var strafbare og dermed oplysninger, han var forpligtet til at give. At han forventede at blive frifundet, kunne ikke ændre denne vurdering.

Betingelserne for frakendelse var dermed som udgangspunkt opfyldt, men retten fandt, at en proportionalitetsafvejning — bl.a. hans meget nære tilknytning til Danmark (her siden 1996, fast tilknyttet arbejdsmarkedet, samlevende med fem hjemmeboende børn), forholdets mindre grove karakter og den forløbne tid — førte til, at frakendelse ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte1 blev frifundet, og da der derved ikke var hjemmel til at frakende børnene, blev de fem børn også frifundet.

Landsretten (seks voterende) stadfæstede frifindelsen, men med delte begrundelser:

To voterende fandt det ikke bevist, at Tiltalte1 i perioden fra episoden til sigtelsen forsætligt havde fortiet relevante oplysninger, og at fortielsen i det korte tidsrum (under et døgn) mellem sigtelsen den 1. juni og vedtagelsen den 2. juni ikke kunne anses for bestemmende for erhvervelsen. Betingelserne i § 8 A, stk. 1, var derfor ikke opfyldt.

Fire voterende fandt derimod, at Tiltalte1 havde fortiet relevante oplysninger med forsæt, og at han ville være blevet taget af lovforslaget, hvis han havde oplyst forholdet — forholdet havde dermed været bestemmende for erhvervelsen.

Blandt de fire enige om svig delte voteringen sig igen i proportionalitetsvurderingen:

To fandt, at en afvejning (knap 9 års forløb, 29 års ophold i Danmark, ringe tilknytning til Somalia, tab af unionsborgerskab) førte til, at frakendelse ikke skulle ske.

To fandt, at proportionalitet ikke var til hinder for frakendelse.

Anklagemyndigheden ankede med påstand om frakendelse. Højesteret (syv dommere) stadfæstede landsrettens dom og frifandt dermed Tiltalte1 og de fem børn.

Højesteret fastslog først, at sagen efter indfødsretsloven § 8 D, stk. 2 føres i strafferetsplejens former, men at retsplejeloven § 933, stk. 2, jf. § 912, stk. 1, nr. 4, ikke var til hinder for, at Højesteret kunne efterprøve bevisbedømmelsen, da sagen ikke angik, om Tiltalte1 var dømt med urette i en straffesag.

Højesteret bemærkede, at oplysningerne i sagen kunne pege i retning af, at Tiltalte1 meget vel kunne have opfattet de faktiske omstændigheder sådan, at han ikke havde pligt til at orientere myndighederne om episoden den 11. maj 2016.

"Uanset om det lægges til grund, at Tiltalte1 har handlet svigagtigt ved med forsæt at fortie relevante oplysninger, finder Højesteret, at i hvert fald en proportionalitetsafvejning fører til, at frakendelse af indfødsretten vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser."

Højesteret lagde vægt på:

karakteren af den begåede kriminalitet og graden af svig, der bestod i, at han i en kort periode før erhvervelsen og længe efter ansøgningen undlod at informere ministeriet om en episode, hvor han kunne have opfattet, at han ikke havde oplysningspligt,