Grønlands Landsret stadfæster behandlingsdom for forsøg på manddrab og voldtægt — anbringelsesdom ikke påkrævet

I maj 2026 behandlede Grønlands Landsret en ankesag mod en tiltalt født i 2001, som ved Kujalleq Kredsret var fundet skyldig i forsøg på manddrab og voldtægt/forsøg på voldtægt og idømt behandling på dansk psykiatrisk hospital. Anklagemyndigheden ankede med påstand om anbringelsesdom uden længstetid, mens tiltalte ønskede dommen stadfæstet. Landsretten stadfæstede kredsrettens dom i sin helhed.

Den 29. januar 2026 afsagde Kujalleq Kredsret dom i sagen (sagl.nr. KS-KUJ-1682/2025) og fandt tiltalte skyldig i:

Forsøg på manddrab — Kriminallov for Grønland § 86, stk. 1, jf. § 12

Voldtægt og forsøg på voldtægt — Kriminallov for Grønland § 77, stk. 1, 1. pkt., jf. delvist § 12

Kredsretten idømte tiltalte en behandlingsdom på dansk psykiatrisk hospital uden fastsat længstetid og bemyndigede den behandlende læge — i samråd med overlægen ved Psykiatrisk Afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og Kriminalforsorgen i Grønland — til at træffe afgørelse om udskrivning og eventuel genindlæggelse. Tiltalte blev desuden dømt til at betale 120.000 kr. i tortgodtgørelse til forurettede.

Tiltalte er født i 2001 og var dermed under 25 år, da gerningen blev begået. Hans psykiske tilstand er blevet belyst ved:

Retspsykiatrisk erklæring af 16. maj 2025 fra Aarhus Universitetshospital

Retspsykiatrisk erklæring af 4. oktober 2025 fra Aarhus Universitetshospital

Udtalelse af 13. november 2025 fra Retslægerådet

For landsretten forklarede tiltalte, at han har haft det godt under behandlingen på hospitalet i Danmark. Forud havde han været 2 måneder på Anstalten i Nuuk, hvilket han oplevede som hårdt. Under hospitalsopholdet deltager han i styrketræning, cykling og kunstgruppe, og hans medicinering — der er justeret undervejs — fungerer efter hans egen vurdering godt. Tiltalte oplyser, at han hører ånderne sjældnere end før, og at samarbejdet med personalet fungerer godt. Han har taget 22 kilo på under opholdet.

Under landsrettens behandling af sagen var tiltalte tilbageholdt i surrogat på psykiatrisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, jf. Kriminallov for Grønland § 156, stk. 1.

For landsretten drejede sagen sig alene om foranstaltningens art — skyldsspørgsmålet og tortgodtgørelsen var ikke bestridt.

Anbringelsesdom anvendes, når tiltalte efter forbrydelsens karakter og farlighed udgør en sådan fare for retssikkerheden, at den pågældende ikke bør kunne udskrives uden en foranstaltningsændringsdom.

Behandlingsdom anvendes, når tiltaltes psykiske tilstand kræver behandling for at hindre yderligere kriminalitet, og hensynet til retssikkerheden ikke samtidig kræver anbringelse på psykiatrisk hospital.

Den afgørende vurdering var dermed, om tiltalte — set i lyset af grovheden af de begåede forbrydelser (forsøg på manddrab og voldtægt) — udgjorde en så alvorlig fare for retssikkerheden, at en anbringelsesdom var nødvendig.

Landsretten tilslutter sig kredsrettens vurdering og stadfæster behandlingsdommen. Begrundelsen bygger på følgende momenter:

Tiltalte udgør ikke en sådan fare for retssikkerheden, at han ikke bør kunne udskrives uden en foranstaltningsændringsdom

"Landsretten [er] efter indholdet og anbefalingerne i de retspsykiatriske erklæringer fra Aarhus Universitetshospital enig med kredsretten i, at tiltalte skal behandles for at forebygge yderligere kriminalitet, men ikke frembyder en sådan fare for retssikkerheden, at han ikke bør kunne udskrives uden en foranstaltningsændringsdom."

Også bestemmelsen om tortgodtgørelse på 120.000 kr. til forurettede stadfæstes, da den ikke var bestridt for landsretten.

Statskassen betaler sagens omkostninger.