Højesteret: Ingen frakendelse af dansk indfødsret efter fortielse af voldsepisode begået kort før naturalisation (indfødsretslovens § 8 A)

Højesteret skulle tage stilling til, om en somalisk-født mand kunne få frakendt sin danske indfødsret efter indfødsretslovens § 8 A, fordi han i en kort periode op til naturalisationens vedtagelse havde undladt at oplyse myndighederne om en voldsepisode mod en 12-årig dreng og en efterfølgende sigtelse. Frifindelsen af manden og hans fem børn blev stadfæstet, da en proportionalitetsafvejning under Danmarks internationale forpligtelser førte til, at frakendelse ikke kunne ske.

A kom i 1996 til Danmark fra Somalia som 12-årig og indgav i december 2014 ansøgning om dansk indfødsret. Den 22. januar 2016 oplyste Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at ansøgningen var færdigbehandlet, og at man agtede at optage ham på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som ville blive fremsat i april 2016. Den 26. januar 2016 underskrev A en erklæring om bl.a. at ville overholde dansk lovgivning og blev optaget på lovforslaget.

Det kronologiske forløb var afgørende:

21. april 2016 Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsat

8. maj 2016 1. behandling

11. maj 2016 Voldsepisoden mod den 12-årige dreng

1. juni 2016 (kl. 14.25) A sigtet for vold efter straffeloven § 244

A blev tiltalt for vold efter straffeloven § 244 og for trusler efter straffeloven § 266. Ved Retten i Holstebros dom af 31. august 2016 fik han 10 dages betinget fængsel for at have revet drengen ned fra en gynge (vold) og for trusler om at ville »smadre« drengen. For selve slaget i ansigtet blev han frifundet.

Retten lagde som formildende omstændighed vægt på, at A havde:

»handlet i forståelig ophidselse over det, han fik beskrevet som meget grov adfærd over for sit 8-årige barn«.

Dommen blev ikke anket.

Efter indfødsretsloven § 8 A, stk. 1 skal den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist et svigagtigt forhold — herunder ved forsætligt at fortie relevante oplysninger — ved dom frakendes indfødsretten, hvis forholdet har været bestemmende for erhvervelsen. Frakendelse skal dog undlades, hvis den vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Efter § 8 A, stk. 2 skal også barnet frakendes indfødsretten, medmindre det vil være i strid med internationale forpligtelser, eller barnet derved bliver statsløst.

Den nugældende § 8 A blev indført ved lov nr. 453 af 20. april 2022 og gælder, selv om det svigagtige forhold er foregået før lovens ikrafttræden. Af forarbejderne fremgår, at frakendelse som hovedregel skal ske, men at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreglen ud fra en afvejning mellem på den ene side forholdets grovhed og på den anden side, hvor indgribende en frakendelse vil være, herunder om den pågældende bliver statsløs, og hvor lang tid der er gået efter erhvervelsen.

Sagen blev efter indfødsretsloven § 8 D, stk. 2 behandlet i strafferetsplejens former.

Højesteret gennemgik de bindende internationale rammer for frakendelse af statsborgerskab:

EMRK artikel 8: Vurderingen sker i to led, jf. Højesterets dom af 3. oktober 2025 (UfR 2026.296) og Menneskerettighedsdomstolens dom i Emin Huseynov mod Aserbajdsjan. Først vurderes, om der foreligger et indgreb i privatlivet (det kræver konkrete konsekvenser af tilstrækkelig alvorlighed — ikke blot hypotetiske). Dernæst vurderes, om indgrebet er vilkårligt, herunder om det har hjemmel, er ledsaget af de nødvendige processuelle garantier, og om myndighederne har behandlet sagen med den fornødne grundighed og hurtighed.

EU-retten: Efter artikel 20 i TEUF har enhver statsborger i en medlemsstat status som unionsborger. Det følger af EU-Domstolens domme i sag C-221/17 (Tjebbes) og sag C-118/20 (Wiener Landesregierung), at medlemsstaterne, når de fratager indfødsret og unionsborgerskab, skal iagttage proportionalitetsprincippet i forhold til virkningerne for den berørte person og dennes familiemedlemmer.

Højesteret fastslog indledningsvis, at retsplejeloven § 933, stk. 2, jf. § 912, stk. 1, nr. 4, ikke afskar Højesteret fra at efterprøve bevisbedømmelsen, eftersom sagen ikke drejede sig om, hvorvidt A var dømt med urette i en straffesag.

Herefter bemærkede Højesteret, at oplysningerne i sagen kunne pege i retning af, at A meget vel kunne have opfattet de faktiske omstændigheder sådan, at han ikke var forpligtet til at orientere myndighederne om episoden den 11. maj 2016.

»Uanset om det lægges til grund, at A har handlet svigagtigt ved med forsæt at fortie relevante oplysninger, finder Højesteret, at i hvert fald en proportionalitetsafvejning fører til, at frakendelse af indfødsretten vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«

Højesteret lagde herved vægt på:

karakteren af kriminaliteten og graden af svig, der bestod i, at A i en kort periode før erhvervelsen og længe efter ansøgningen havde undladt at orientere ministeriet om en episode, hvor han kunne have opfattet, at han ikke var underlagt oplysningspligt,

at A efter en frakendelse måtte formodes ikke at kunne opnå dansk indfødsret igen,