Udlæsning af beslaglagt mobiltelefon udgør del af beslaglæggelsen og ikke ransaging (Sag 5/2026)

Sagen drejer sig om det principielle spørgsmål, om politiets tekniske udlæsning og datakopiering af en beslaglagt mobiltelefon — gennemført inden en ransagningskendelse forelå — skal anses for en del af beslaglæggelsen eller i sig selv udgør en ransaging i retsplejelovens forstand. Højesteret slog fast, at en ren sikring af data, hvor indholdet ikke efterfølgende gennemgås, ligger inden for beslaglæggelsen, og retten stadfæstede landsrettens kendelse om godkendelse af beslaglæggelse og tilladelse til ransagning.

Den 8. april 2025 rykkede politiet ud til en offentlig plads i Silkeborg, hvor en større menneskemængde havde skabt uro. Under hændelsen blev en betjent angiveligt slået af T, som samtidig optog det hele på sin mobiltelefon. Politiet gik ud fra, at optagelsen dokumenterede den formodede vold mod polititjenestemanden, jf. Straffeloven § 119, stk. 1.

Da T protesterede under afhøringen den 9. april 2025, beslaglagde politiet mobiltelefonen på øjemedet. Endnu samme dag gennemførte politiets tekniske ITK-afdeling en fuld udlæsning af telefonen, idet det blev begrundet med, at:

Mobiltelefoner indeholder flygtige data, der automatisk slettes, overskrives eller udløber over tid

Telefonen ville låse efter tre dage, hvilket ville hindre adgang til data

Cloud-tokens, der giver adgang til cloud-lagrede data, udløber ved inaktivitet

Det er muligt at fjernslette data via tilknyttede onlinekonti, og risikoen stiger, jo længere man venter

Sagen rejste det principielle spørgsmål om, hvordan henholdsvis beslaglæggelse og ransaging skal defineres, når det gælder digital dataudlæsning:

Begreb Definition Retsgrundlag

Beslaglæggelse Midlertidig rådighedsberøvelse af en genstand til bevissikring Retsplejeloven § 801, stk. 1, nr. 1, jf. § 802, stk. 1

Ransaging Undersøgelse/gennemsøgning af genstande, dokumenter, lokaler mv. — herunder elektroniske medier Retsplejeloven § 793, stk. 1, jf. § 794, stk. 1 og 2

Øjemedet (beslaglæggelse) Politiet kan handle uden retskendelse, hvis formålet ellers forspildes § 806, stk. 4

Øjemedet (ransaging) Politiet kan handle uden retskendelse, hvis undersøgelsens formål ellers forspildes § 796, stk. 3

Politiets handling udgjorde en ransaging, da der skete kopiering/flytning af samtlige data til en anden enhed

Softwaren kategoriserede data og tilføjede metadata og tidsstempler — dette ændrede dataene

Udlæsningen afbrød automatiske processer, herunder cloud-tokens og automatisk overskriving

Erklæringen fra ITK-afdelingen var selvmodsigende og uklar — dels hævdedes ingen ændringer, dels beskrives automatiske processer der afbrydes

Ransagning var foretaget uden forudgående retskendelse og dermed ulovlig, med afsmittende virkning på beslaglæggelsen

Anklagemyndighedens synspunkt:

Retten i Viborg (19. september 2025) fastholdt beslaglæggelsen og gav tilladelse til ransagning, idet retten begrundede det med, at:

T var med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1

Der var grund til at antage, at mobiltelefonen indeholdt beviser af betydning, jf. § 802, stk. 1

Betingelsen i § 806, stk. 4 om anmodning inden 24 timer var overholdt

T ville have haft mulighed for at slette eventuelle beviser, hvis politiet havde afventet retskendelse

Politiets sikring af data — for at undgå at oplysningerne slettes — kunne ikke betragtes som en ransaging

På grundlag af ITK-afdelingens rapport af 10. marts 2026 lagde Højesteret til grund, at:

Udlæsningen alene indebar sikring af data tilknyttet mobiltelefonen

Der blev ved udlæsningen ikke foretaget gennemgang af disse data

Herefter fastslog Højesteret:

Udlæsningen skal anses for en del af beslaglæggelsen af mobiltelefonen og ikke for ransaging af mobiltelefonen.

Højesteret fandt desuden — i tilslutning til byrettens og landsrettens begrundelse — at: