Hovedpunkt
Denne principmeddelelse fastlægger, hvordan likvid formue på kreditorbeskyttede konti skal håndteres, når en borgers betalingsevne beregnes i forbindelse med modregning i fremtidige sociale ydelser.
Stridens kerne: Udlæg versus modregning
Spørgsmålet var, om midler, der er beskyttet mod udlæg efter Retsplejeloven § 513, tillige er beskyttet mod indregning ved vurderingen af betalingsevnen efter Pensionsloven § 32 eller Boligstøtteloven § 49.
Ankestyrelsen lægger til grund, at beskyttelsen alene gælder over for tvangsinddrivelse (udlæg) fra privatpersoner eller andre kreditorer. Modregning er derimod en selvbetjeningsret, som myndigheden kan bruge til at inddrive skyldige beløb. Eftersom borgeren råder over midlerne, skal de tælle med i formuen, så et rimeligt rådighedsbeløb sikres.
Meddelelsen bygger på tre konkrete klagesager:
Førtidspension: Borgeren rådede over ca. 1,37 mio. kr. på en beskyttet konto. Det skyldige beløb udgjorde 82.196 kr. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling, fordi formuen undervejs faldt betydeligt til 103.000 kr.
Boligstøtte: Borgeren havde ca. 724.558 kr. stående på en personskadekonto. Kravet lød på 2.432 kr. Afgørelsen om fuld modregning blev stadfæstet.
Førtidspension: Borgeren havde aktier og bankindestående på i alt 3,27 mio. kr. Kravet var på ca. 153.466 kr. Stadfæstet.
Afgørelse
Ankestyrelsen stadfæster princippet om, at kreditorbeskyttede midler skal indgå i opgørelsen. Hovedreglen er, at borgeren skal efterlades et rimeligt beløb til livsopretholdelse, men en høj formue på en beskyttet konto gør det ofte muligt at modregne fuldt ud i den månedlige ydelse.