Planklagenævnet stadfæster afslag på dispensation fra hegnings- og skilteforbud i lokalplan nr. 477, Strandgade Nord, København

Planklagenævnet stadfæster Københavns Kommunes afslag af 17. maj 2024 på lovliggørende dispensation fra forbuddet i lokalplan nr. 477 mod hegning og skiltning på ubebyggede arealer. Ejeren af en ejendom på Strandgade Nord havde uden forudgående tilladelse opsat træstolper med stålwire og 'adgang forbudt'-skilte ud mod havnepromenaden. Efter nævnets vurdering var forholdene i strid med lokalplanens § 8, stk. 11, og kommunens afslag var gyldigt og tilstrækkeligt begrundet.

Sagen angår en ejendom på [A1], 1401 København K, der er omfattet af lokalplan nr. 477, Strandgade Nord, Wilders, Krøyers og Grønlandske Handels Plads.

Ud mod havnepromenaden, på ejendommens ubebyggede og grønne arealer, var der etableret:

Hegning i form af træstolper ca. 90 cm høje med stålwire spændt ud imellem stolperne

Skiltning med følgende tekst:

PRIVAT — Alle grønne områder inklusiv legepladsen er forbeholdt ejendommens beboere. Hunde ingen adgang. Cykling forbudt.

På skiltene var desuden afbildet en cykel og en hund, begge overstreget med en diagonal rød streg.

Den 17. maj 2024 gav kommunen afslag på lovliggørende dispensation fra planlovens § 19 og udstedte samtidig påbud om fysisk lovliggørelse med hjemmel i planlovens §§ 51 og 63.

Kommunen begrundede afslaget med tre overordnede hensyn:

Hegningen mindsker oplevelsen af helhed og sammenhæng i området mellem de store vidder over vandet, promenaden og de bagvedliggende grønne arealer.

Hegnet begrænser den fri færdsel mellem ejendommens beplantede arealer og selve havnepromenaden.

Intentionen med lokalplanen er at sikre et åbent og tilgængeligt område for besøgende — en dispensation ville skabe præcedens for tilsvarende sager med lokalplanbestemmelser om forbud mod hegn og skiltning.

Klagerens indsigelser til Planklagenævnet omfattede fem juridiske klagepunkter:

3.1Bestemmelsens geografiske rækkevidde

Det var klagerens opfattelse, at § 8, stk. 11 udelukkende regulerer de specifikt udlagte byrum efter § 8, stk. 3 — og ikke al øvrig grund.

Dette synspunkt blev forkastet af Planklagenævnet. Bestemmelsen omtaler udtrykkeligt både byrum og ubebyggede arealer, og hverken ordlyden eller lokalplanen i øvrigt giver holdepunkter for en indskrænkende fortolkning. Nævnet fastslog derfor, at bestemmelsen regulerer hegning og skiltning på samtlige ubebyggede arealer i lokalplanområdet.

At en del af arealet rummer en legeplads med konstruktioner til leg og aktiviteter, ændrer ikke ved, at arealet som helhed udgør et ubebygget areal i lokalplanens forstand.

3.2Hegningsbegrebet — varetager konstruktionerne en hegnsfunktion?

Begrebet 'hegn' er ikke legaldefineret i hverken planloven eller hegnsloven, og lokalplanen bidrager heller ikke til fortolkningen.

4.1Officialprincippet — tilstrækkeligt beslutningsgrundlag

Klageren gjorde gældende, at kommunen traf afgørelse uden at tage imod invitationen til en fælles besigtigelse og uden en forudgående ansøgning fra klagerens side.

Planklagenævnet afviste klagepunktet. Inden afgørelsen besigtigede kommunen ejendommen den 10. oktober 2023 og den 19. marts 2024, og der består ingen generel pligt til at gennemføre en besigtigelse med partsdeltagelse. Nævnet bemærkede desuden, at kommunen i medfør af proportionalitetsprincippet er forpligtet til at vurdere muligheden for retlig lovliggørelse (dispensation), inden den træffer afgørelse om fysisk lovliggørelse — og en sådan afgørelse kan gyldigt træffes uden en forudgående ansøgning fra ejeren.

4.2Lighedsgrundsætningen — sammenlignelige forhold på naboejendommen

Klageren henviste til naboejendommen (matr.nr. [M1] København), der angiveligt har tilsvarende hegning og skiltning.

Kommunen oplyste, at der på den pågældende naboejendom er tale om lave gule mure, som kommunen gav tilladelse til i 1984 — altså før lokalplanen blev vedtaget den 20. juni 2012. Da en lokalplans retsvirkninger alene angår fremtidige dispositioner, kan eksisterende lovlig brug fortsætte uanset planens bestemmelser — også når ejendommen overtages af nye ejere.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 17. maj 2024.

Kommunens afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 477, § 8, stk. 11, gælder uændret.

Påbuddet om lovliggørelse af de etablerede hegn og skilte opretholdes.

En eventuel ny frist for lovliggørelse fastsættes af Københavns Kommune.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 4 i lov om Planklagenævnet.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.