Pressenævnet frifinder TV MIDTVEST for artikel om kommunal sagsbehandling af barn med cerebral parese

Børne- og familiechefen i en navngiven kommune indgav klage til Pressenævnet over en artikel på tvmidtvest.dk om Ankestyrelsens hjemvisning af kommunens afgørelse i en sag om hjemmetræning og tabt arbejdsfortjeneste for et seksårigt barn med cerebral parese. Klagen drejede sig om misvisende omtale og mangelfuld research, herunder at klager fejlagtigt blev fremstillet som den, der personligt havde afvist at udtale sig. TV MIDTVEST blev af Pressenævnet frifundet for alle klagepunkter.

TV MIDTVEST bragte den 5. november 2025 artiklen "Husker du [Barnet], der mistede evnen til at gå? Kommune begik alvorlige fejl i hans sag" på tvmidtvest.dk. Artiklen omhandlede et seksårigt barn fra [Bynavn A], der lider af cerebral parese, og familien havde siden 2023 ansøgt kommunen om hjemmetræning og tabt arbejdsfortjeneste. Efter 15 måneders sagsbehandling fik familien i september 2024 hjemmetræning, men kun fem timers tabt arbejdsfortjeneste mod de ansøgte 37 timer, hvorfor familien klagede til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen med den begrundelse, at kommunen ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger til at afgøre sagens omfang. Ankestyrelsen vurderede konkret, at kommunen ikke havde inddraget barnet ved samtale eller indirekte kontakt for at sikre, at barnets holdninger og synspunkter blev inddraget i den samlede vurdering — i strid med barnets lovgivning. I afgørelsen hed det, at "manglen er så alvorlig, at afgørelsen ikke kan opretholdes, som den er".

Artiklen indeholdt video og billeder af familien, herunder optagelser der sammenlignede barnets evne til at gå i 2021 og 2024, samt udtalelser fra forældrene om, at kommunen havde svigtet barnets behov.

TV MIDTVESTs journalist [Journalist A] forsøgte den 4. november 2025 kl. 14.30 at kontakte [Klager] telefonisk og sendte samme dag kl. 15.48 en mail, hvori journalisten orienterede om Ankestyrelsens afgørelse om hjemvisning og bad om svar inden den 5. november kl. 10.

[Klager] videresendte henvendelsen til [Direktøren], der er direktør for Børne- og Fællesskabsområdet i kommunen. Direktøren besvarede mailen den 5. november kl. 9.26 — inden svarfristen — med en generel orientering om, at kommunen ikke udtaler sig om konkrete borgersager, men at kommunen altid retter sig efter Ankestyrelsens afgørelser, herunder ved hjemvisning genoptager sagsbehandlingen.

Artiklen gengav delvist direktørens svar under overskriften "Udtaler sig ikke i konkrete borgersager", ligesom det af artiklen fremgik, at TV MIDTVEST havde forsøgt at få et interview med Børne- og familiechef [Klager], og at han ikke havde ønsket at medvirke med den begrundelse, at kommunen ikke udtaler sig om konkrete borgersager.

Klager, [Klager] i egenskab af Børne- og familiechef, indgav klage til Pressenævnet den 7. november 2025 og anførte to hovedpunkter:

Opdigtet/misvisende citat om manglende medvirken: Klager protesterede mod, at han i artiklen fremstilledes som den person, der personligt ikke ønskede at medvirke, da han faktisk aldrig selv var i kontakt med TV MIDTVEST. Det var direktøren, der besvarede henvendelsen. Klager fremhævede, at han kun fik mindre end 18 timers svarfrist — fra modtagelse af mails kl. 15.48 til svarfrist kl. 10 næste morgen — og at han til sammenligning var parat til at udtale sig generelt til andre medier om Ankestyrelsens praksis. Han fremhævede, at Ekstra Bladet i dækningen af samme sag havde givet ham mulighed for at aftale interviewtidspunkt og desuden sendt citater til kontrol inden offentliggørelsen.

Mangelfuld research: Klager anførte, at Ankestyrelsens formulering om "alvorlige mangler" er en standardformulering i hjemvisningssager, og at en lang række kommunale sager på det pågældende tidspunkt blev hjemvist med præcis samme begrundelse, fordi Ankestyrelsen havde fokus på bestemmelserne om børneinddragelse. Klager anførte, at dette gjaldt selv i sager, hvor børn ikke har sprog eller forudsætninger for at udtale sig om eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste til deres forældre. Klager mente, at TV MIDTVEST derved fremstillede sagen, som om kommunen havde begået en usædvanlig alvorlig fejl, uden at dette perspektiv var efterprøvet.

TV MIDTVEST anførte, at det var korrekt at henvende sig til [Klager] ved navn og med titel, da han havde det overordnede ansvar for det pågældende område og tidligere havde udtalt sig om sagen. Mediet anså det for "helt gængs journalistisk praksis" at navngive den ansvarlige embedsmand for at dokumentere, at han havde fået mulighed for at svare.

Hvad angår omtalen af Klagers manglende medvirken, anførte TV MIDTVEST, at direktøren svarede på vegne af kommunen — og dermed på vegne af [Klager] — og at kommunens holdning, at man ikke udtaler sig om konkrete borgersager, reelt fremsprang af netop den videresendte henvendelse. TV MIDTVEST fastholdt, at man havde givet [Klager] "alle muligheder" for at udtale sig.

Hvad angår påstanden om mangelfuld research, fremhævede TV MIDTVEST, at Ankestyrelsens formulering om "alvorlig mangel" var direkte hentet fra afgørelsen, og at det var præciseret i artiklen, hvad manglen bestod i: manglende inddragelse af barnet. Selv om [Klager] måtte anse formuleringen for "standard", ændrede det ikke på, at Ankestyrelsen faktisk beskrev manglen som alvorlig.

Pressenævnet indledte med at bemærke, at det er mediet — og ikke den enkelte journalist — der er part i nævnets sag, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet understregede videre, at offentlige institutioner og ledende embedsmænd i den offentlige forvaltning i højere grad end privatpersoner må acceptere kritisk medieomtale.

Forelæggelse og efterprøvelse: Nævnet fandt, at TV MIDTVEST i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde forelagt kritikpunkterne for [Klager]. Nævnet lagde vægt på:

At henvendelsen havde en karakter, som det for [Klager] burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid og dokumentation.

At kommunen rent faktisk besvarede henvendelsen inden den fastsatte svarfrist — via direktøren.

At [Klager] ikke udbad sig yderligere svartid.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tage stilling til, om Ankestyrelsens formulering er en standardformulering, eller om Ankestyrelsen i perioden havde særligt fokus på børneinddragelsesbestemmelser. Dette faldt uden for nævnets kompetence.