Stadfæstelse af indskærpelse: Transportvirksomhed ansvarlig for transport af støttehalte grise i strid med transportforordningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 19. marts 2026 den mundtlige indskærpelse, som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (herefter styrelsen) havde meddelt en transportvirksomhed, der ved aflæsning på en sammenbringningsvirksomhed var konstateret at have transporteret to støttehalte grise i strid med transportforordningens artikel 3, litra b. Nævnet forkastede klagers argument om, at ansvaret ligger hos landmanden, og slog fast, at det er transportørens selvstændige pligt at sikre, at dyrene er transportegnede inden afgang. Afgørelsen blev truffet af formanden alene, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den 19. marts 2026 foretog styrelsen kontrol af transportegnethed ved aflæsning af svin på en sammenbringningsvirksomhed. Ved kontrollen konstateredes følgende hos to grise, der var transporteret af klager:

Gris Lidelse Objektive fund

Gris 1 Støttehalt på højre forben Hård og fast klovbyld med et sår på 0,7 cm i diameter

Gris 2 Støttehalt på højre bagben Hård hævelse på ydersiden af haseleddet, fyldt med blodfyldig væske (konstateret ved opskæring)

På den baggrund vurderede styrelsen, at ingen af de to grise var transportegnede, og at de derved havde været udsat for unødig lidelse under transporten.

Som led i kontrollen sikrede styrelsen foto- og videodokumentation af de konstaterede forhold.

Klager påklagede indskærpelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 25. marts 2026 — altså 6 dage efter den mundtlige indskærpelse — og gjorde følgende klagepunkter gældende:

Utilstrækkelig begrundelse: Indskærpelsen er ikke tilstrækkeligt begrundet og ikke retligt korrekt.

Chaufførens mulighed for observation: Det kan ikke betragtes som muligt for klagers chauffør at opdage de pågældende forhold under de givne omstændigheder, herunder på en smal rampe.

Ansvarsfordeling: Ansvaret for at sikre opfyldelse af gældende transportregler ved afsendelse af dyr — herunder pligten til at frasortere dyr, der ikke er transportegnede, inden pålæsning — påhviler landmanden, ikke transportøren.

Klager bestred altså ikke de faktiske veterinærfaglige fund, men rejste alene spørgsmål om, hvem der retligt bærer ansvaret, samt om begrundelsen for indskærpelsen var tilstrækkelig.

Styrelsen oversendte den 22. april 2026 sagen til nævnet med følgende bemærkninger:

Om retsgrundlaget: Indskærpelsen er givet i medfør af transportforordningens artikel 3, litra b, samt artikel 6, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, punkt 1 om transportørens pligter.

Om ansvaret: Ansvaret for kun at transportere transportegnede dyr ligger hos den ansvarlige for transporten, og det er både dyreejer og transportør. Styrelsen understregede, at transportøren er forpligtet til selvstændigt og konkret at vurdere dyrenes transportegnethed i besætningen, inden der pålæsses. At frasortering kræver en konkret vurdering i besætningen, fritager ikke transportøren for ansvaret.

Om begrundelsen: Indskærpelsen er tilstrækkeligt og retligt korrekt begrundet. De konstaterede forhold er dokumenteret i kontrolrapporten, herunder at støttehalthed og de øvrige lidelser er smertefulde for grisene.

Om begrundelsespligten: Klager anmodede ikke om en skriftlig begrundelse for indskærpelsen, jf. sagens oplysninger.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at det efter transportforordningens artikel 3, litra b, er forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse, ligesom dyrene skal være egnede til den planlagte forsendelse.

Nævnet inddrog desuden styrelsens transportguide, hvoraf det fremgår, at dyr med lettere halthed og deraf følgende gangbesvær kan transporteres levende, hvis dyret ikke påføres yderligere lidelse på grund af transporten. I sådanne tilfælde stilles der krav om ekstra hensyn, f.eks.:

Rigelig strøelse på hele gulvet

Transport uden omlæsninger

Kort transportafstand

Adskillelse fra raske dyr