Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 19. marts 2026 den mundtlige indskærpelse, som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (herefter styrelsen) havde meddelt en transportvirksomhed, der ved aflæsning på en sammenbringningsvirksomhed var konstateret at have transporteret to støttehalte grise i strid med transportforordningens artikel 3, litra b. Nævnet forkastede klagers argument om, at ansvaret ligger hos landmanden, og slog fast, at det er transportørens selvstændige pligt at sikre, at dyrene er transportegnede inden afgang. Afgørelsen blev truffet af formanden alene, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Planklagenævnet stadfæster Københavns Kommunes afslag af 17. maj 2024 på lovliggørende dispensation fra forbuddet i lokalplan nr. 477 mod hegning og skiltning på ubebyggede arealer. Ejeren af en ejendom på Strandgade Nord havde uden forudgående tilladelse opsat træstolper med stålwire og 'adgang forbudt'-skilte ud mod havnepromenaden. Efter nævnets vurdering var forholdene i strid med lokalplanens § 8, stk. 11, og kommunens afslag var gyldigt og tilstrækkeligt begrundet.
Sagen angår opkrævning af egenbetaling for et midlertidigt ophold på et herberg efter Serviceloven § 110. Det centrale spørgsmål var, hvornår betalingspligten indtræder — om det sker fra selve indflytningsdatoen, eller først når kommunen orienterer om opkrævningen.