Højesteret: Dataudlæsning af beslaglagt mobiltelefon udgør del af beslaglæggelsen – ikke ransagning (AM2026.06.04H2)

Den 4. juni 2026 tog Højesteret stilling til, om politiets tekniske udlæsning af en beslaglagt mobiltelefon — gennemført inden der forelå en ransagningskendelse — skal anses for en ransagning i retsplejelovens forstand. Højesteret slog principielt fast, at en dataudlæsning, der ikke følges op af en gennemgang af indholdet, er en integreret del af beslaglæggelsen og altså ikke ransagning, og godkendelsen af politiets indgreb blev derfor stadfæstet.

Politiet blev den 8. april 2025 kaldt til en offentlig plads i Silkeborg, hvor en større menneskemængde havde samlet sig. Ifølge politiet udviklede episoden sig sådan, at en betjent blev slået af T, mens T med sin mobiltelefon filmede forløbet. Politiet gik ud fra, at optagelsen dokumenterede den formodede vold mod polititjenestemanden i strid med Straffeloven § 119, stk. 1.

Da politiet den 9. april 2025 afhørte T, blev mobiltelefonen beslaglagt på øjemedet, selv om T protesterede. Politiets tekniske afdeling — ITK-afdelingen i Holstebro — gennemførte samme dag kl. 11:25 en fuld udlæsning af telefonens data. Baggrunden var, at telefonen ville låse efter tre dage, og at flygtige data ville gå tabt, hvis man ventede på en retskendelse.

Den følgende dag, den 10. april 2025 kl. 09:34, anmodede politiet Retten i Viborg om at godkende og opretholde beslaglæggelsen og samtidig om tilladelse til at ransage telefonen. T fik mobiltelefonen tilbage den 18. februar 2026.

I en udførlig erklæring af 10. marts 2026 redegjorde ITK-afdelingen i Midt & Vestjyllands Politi for den tekniske og juridiske baggrund for afdelingens udlæsningspraksis:

Flygtige data: Moderne mobiltelefoner rummer både blivende og flygtige data. De flygtige data overskrives, slettes eller udløber automatisk via styresystemet eller den enkelte applikation som en automatisk proces. Som eksempler kan nævnes baggrundsdatabaser, selvdestruerende beskeder, papirkurv-funktionen for slettede billeder (typisk 30 dages opbevaringstid) og CLOUD-tokens, der udløber ved inaktivitet.

Cloud-integration: De fleste moderne mobiltelefoner er koblet til online cloud-konti, hvor data gemmes som en forlængelse af telefonens lagerplads. Adgangen til disse konti sker via cloud-tokens, der udløber ved inaktivitet.

Flytilstand utilstrækkelig: At sætte telefonen i flytilstand hindrer hverken automatisk sletning af flygtige data eller udløb af CLOUD-tokens — flytilstand afbryder kun forbindelsen til telenetværket.

Fjernsletning: Personer med adgang til de tilknyttede online konti kan logge ind og påvirke, slette, ændre eller overskrive data via fjernadgang, og denne risiko vokser, jo længere politiet venter.

Udlæsningsmetodologi: Selve udlæsningen indebærer ingen gennemgang af indholdet — afdelingen betragter et gennemsyn som en ransagning. Den sikrede udlæsning kopieres til et krypteret USB-stik, der sendes til sagsbehandleren, som først går i gang med gennemgangen, når retskendelsen foreligger.

Retten i Viborg, 19. september 2025 (1290/2025): Byretten opretholdt beslaglæggelsen og tillod ransagningen med denne begrundelse:

T var med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1, idet han stod og filmede, da betjenten angiveligt blev slået.

Der var grund til at antage, at mobiltelefonen indeholdt beviser af betydning, jf. Retsplejeloven § 802, stk. 1.

Betingelsen i § 806, stk. 4 om forelæggelse for retten senest 24 timer efter indgrebet var overholdt, idet anmodningen blev modtaget den 10. april 2025 kl. 09:34.

T ville have kunnet slette eventuelle beviser, og formålet med beslaglæggelsen ville derfor have været forspildt, hvis politiet havde ventet på en retskendelse.

At der til Den Uafhængige Politiklagemyndighed var indleveret flere videoer af samme episode, ændrede ikke herved.

Sagen rejste et principielt fortolkningsspørgsmål om grænsen mellem de to tvangsindgreb:

Indgreb Karakteristik Hjemmel

Beslaglæggelse Midlertidig rådighedsberøvelse af en genstand til bevissikring, konfiskation eller tilbagelevering Retsplejeloven § 801, stk. 1, nr. 1, jf. § 802, stk. 1

Ransagning Undersøgelse/gennemsøgning af lokaliteter, genstande, dokumenter og elektroniske medier Retsplejeloven § 793, stk. 1, jf. § 794, stk. 1 og 2

Øjemedet – beslaglæggelse Politiet kan handle uden retskendelse, hvis formålet ellers forspildes; sagen skal forelægges retten inden 24 timer § 806, stk. 4

Øjemedet – ransagning Tilsvarende adgang for ransagning § 796, stk. 3

Udlæsningen var en ransagning, idet samtlige data blev fuldstændigt kopieret/flyttet fra mobiltelefonen til en anden enhed ved hjælp af specialiseret software.

Politiet »digitalt rørte og ændrede« data ved at kategorisere dem og forsyne dem med metadata, herunder tidsstempler for udlæsningen.

Ransagningen må anses for påbegyndt allerede ved etablering af adgang til telefonen — på samme måde som ransagning af et husrum begynder, når politiet skaffer sig adgang med henblik på gennemsøgning.

ITK-afdelingens erklæring var selvmodsigende: på den ene side hævdes det, at der ikke sker dataændringer, på den anden beskrives flygtige processer, der afbrydes ved udlæsning.

Beskrivelsen af cloud-integration viser, at indgrebet reelt også omfattede cloud-baserede data, der rækker ud over telefonens lokale lagerplads.

Den oprindelige politirapport af 20. juni 2025 — der erkendte »formentlig« dataændringer — kunne ikke ophæves af den senere korrektion.

Højesteret (dommerne Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen og Ole Hasselgaard) lagde på grundlag af ITK-afdelingens erklæring af 10. marts 2026 til grund:

Udlæsningen indebar alene sikring af data tilknyttet mobiltelefonen.

Der blev under udlæsningen ikke foretaget nogen gennemgang af disse data.

På den baggrund fastslog Højesteret principielt:

Udlæsningen skal anses for en del af beslaglæggelsen af mobiltelefonen og ikke for ransagning af mobiltelefonen.

Højesteret tilsluttede sig herefter byrettens og landsrettens begrundelse og fandt, at: