Hovedpunkt
Sagen omhandler tiltale mod en direktør for et restaurantvikarbureau (Tiltalte1) og hans selskab (Tiltalte2 ApS) for forsætlig ulovlig beskæftigelse af to bangladeshiske statsborgere som opvaskere i en københavnsk restaurant, uden de fornødne arbejdstilladelser og uden indberetning af løn til Skat. Københavns Byret idømte i september 2024 hver af de tiltalte en bøde på 280.000 kr., men anklagemyndigheden ankede med påstand om skærpelse. Den 22. april 2026 skærpede Østre Landsret bøderne til 650.000 kr. for hver af de tiltalte.
Tiltalen mod Tiltalte1 og Tiltalte2 ApS — to ansættelsesforhold i strid med udlændingeloven
Anklageskrifterne mod Tiltalte1 og Tiltalte2 ApS blev modtaget den 14. december 2023 og behandlet samlet. Sagerne angik to separate ansættelsesforhold, begge ved Restaurant1 i København.
Forhold 1 — Person1 (november 2021 – juli 2022): Tiltalte1 og Tiltalte2 ApS var tiltalt for at have beskæftiget Person1, statsborger i Bangladesh med opholdstilladelse i Portugal, som opvasker i to perioder:
8. november 2021 – 31. december 2021
februar 2022 – 5. juli 2022
Aggraverende omstændigheder: Person1 manglede den fornødne arbejdstilladelse i Danmark; han opholdt sig ulovligt i Danmark fra den 17. februar 2022 til den 5. juli 2022; og han var ikke registreret med dansk personnummer, hvilket gjorde indberetning af løn til Skat umulig.
Forhold 2 — Person2 (oktober 2022 – februar 2023): Tiltalte1 og Tiltalte2 ApS var tiltalt for at have beskæftiget Person2, statsborger i Bangladesh med studenteropholdstilladelse og begrænset arbejdstilladelse (max 20 timer pr. uge), som opvasker i perioden 3. oktober 2022 – 21. februar 2023 i et omfang, der oversteg betingelserne i hans begrænsede arbejdstilladelse. Der blev heller ikke indberettet løn til Skat for Person2.
Virksomhedens karakter og Tiltalte1's rolle som direktør og eneejer
Retten lagde som ubestridt til grund, at Tiltalte1 er eneejer af og direktør i Tiltalte2 ApS, der er et vikarbureau, som leverer køkkenassistenter og opvaskere til restauranter. Efter Tiltalte1's egen forklaring var der på det relevante tidspunkt 30–40 ansatte vikarer i selskabet.
Tiltalte1's forklaring om de to ansættelsesforhold
Vedrørende Person1: Tiltalte1 forklarede, at han beskæftigede Person1 — sin landsmand — i selskabet, fordi Person1 bad ham om hjælp til mad mv. Han udbetalte ikke Person1 nogen egentlig løn, men ydede i stedet:
Køb af mad for ca. 2.000–3.000 kr. om ugen
Betaling af boligudgifter á 4.000 kr. om måneden
Betaling af rejseudgifter á 1.000 kr. om måneden
Tiltalte1 forklarede, at han ikke var klar over, at Person1 manglede arbejdstilladelse, da han ikke forstod indholdet af det portugisiske opholdskort, som Person1 forelagde, og antog, at en opholdstilladelse hurtigt ville give adgang til arbejdstilladelse i Danmark.
Vedrørende Person2: Tiltalte1 forklarede, at han ikke kan læse dansk og derfor ikke ud fra det foreviste danske opholdskort kunne se, at Person2 alene havde en begrænset arbejdstilladelse. Der blev ikke indberettet løn til Skat, fordi Person2 angiveligt insisterede på at få sin løn udbetalt samlet på et senere tidspunkt og undlod at udlevere de oplysninger, der var nødvendige for at oprette ham i lønsystemet.
Timesedler kvitteret af Restaurant1, som dokumenterede begge personers faktiske tilstedeværelse og arbejdstimer
Oplysninger fra Skat, der bekræftede forholdet og viste, at der ikke var indberettet løn for hverken Person1 eller Person2 i de relevante perioder
Skat-oplysninger om dobbeltbeskæftigelse: Det var ved Skat-data dokumenteret, at Person2 i samme periode havde fuldtidsbeskæftigelse ved Restaurant2, svarende til det fulde lovlige timeantal efter hans begrænsede arbejdstilladelse — og altså ingen ledige timer til lovlig beskæftigelse hos Tiltalte2 ApS
Byrettens skyldsvurdering — forsæt bevist trods forklaringer om uvidenhed
Københavns Byret fandt, at det måtte have stået Tiltalte1 klart, at hverken Person1 eller Person2 var i besiddelse af fornøden arbejdstilladelse. Retten lagde særlig vægt på, at der ikke kunne eller blev forsøgt indberettet løn i lønsystemet eller indberettet til Skat — et objektivt faktum, der viste, at Tiltalte1 var bekendt med de problematiske ansættelsesforhold.
Tiltalte1 skyldig i begge forhold — den forsætlige handling var bevist, og han ansås som rette ansvarssubjekt
I begge tilfælde blev det præciseret, at Person1 alene var beskæftiget i Restaurant1 (i modsætning til den bredere formulering i anklageskriftet).
Byrettens strafudmåling — 280.000 kr. i bøde til hver tiltalt (nedsat fra 350.000 kr.)
Byretten redegjorde for bødeniveauet med udgangspunkt i udlændingeloven § 59, stk. 6:
§ 59, stk. 6, 1. pkt.: Skærpende omstændigheder — forsæt/grov uagtsomhed, opnåelse/tilsigt af økonomisk fordel, ulovligt ophold § 59, stk. 6, 2. pkt.: Særligt skærpende — ovenstående kombineret med erhvervsudøvelse → bøden skal efter forarbejderne fordobles
Forarbejderne til lov nr. 1003 af 27. juni 2020 (ikrafttræden 1. juli 2020) forudsatte et udgangspunkt på 50.000 kr. per forsætlig overtrædelse begået som led i erhvervsudøvelse, med forhøjelse ved yderligere skærpende omstændigheder.
Byretten tiltrådte anklagemyndighedens påstand om 700.000 kr. som udgangspunkt for begge tiltalte isoleret set — men nedsatte til 350.000 kr. for hver med den begrundelse, at Tiltalte1's adfærd danner grundlaget for tiltalen mod ham personligt og mod selskabet, og at sanktionen ikke bør være mere byrdefuld, end hvis virksomheden havde været drevet som enkeltmandsvirksomhed.
Tiltalt Bøde Forvandlingsstraf
Tiltalte2 ApS 280.000 kr. —
Tiltalte1 280.000 kr. Fængsel i 20 dage
Anklagemyndighedens anke — påstand om skærpelse til 700.000 kr. (subsidiært 650.000 kr.)
Anklagemyndigheden ankede dommen og nedlagde påstand om skærpelse, således at begge tiltalte idømmes en bøde på 700.000 kr., subsidiært 650.000 kr.
De tiltalte påstod formildelse, subsidiært stadfæstelse.
Landsrettens begrundelse og afgørelse — dobbeltstraf afvist, bøde skærpet til 650.000 kr. per tiltalt
Østre Landsret tog stilling til to centrale spørgsmål:
1. Dobbeltstraf (ne bis in idem): Landsretten fandt, at det ikke strider mod forbuddet mod dobbeltstraf eller artikel 4 i den 7. tillægsprotokol til EMRK at idømme Tiltalte1 og Tiltalte2 ApS bøder af den pågældende størrelse parallelt. Selskabet og eneanpartshaveren Tiltalte1 udgør hverken formelt eller reelt samme formueenhed, jf. Højesterets dom af 24. august 2012 gengivet i UfR 2012.3395 H.
2. Ny bødeberegning — månedsbaseret model: Landsretten beregnede bøden med udgangspunkt i gerningstidens faktiske længde:
13 påbegyndte måneder á 75.000 kr. = 975.000 kr. som udgangspunkt for hver tiltalt
Nedsat til 650.000 kr. under hensyn til, at 975.000 kr. efter omstændighederne ville være uforholdsmæssig
3. Sagsbehandlingstiden: I modsætning til byretten fandt landsretten, at sagsbehandlingstidens længde ikke kan begrunde nedsættelse af bøderne.