Sagen drejer sig om et beskyttet jorddige (BD.048.793), der ulovligt blev fjernet i 1997, og som på trods af en lang retssagshistorie – herunder afgørelser fra Naturklagenævnet, Retten i Sønderborg og Vestre Landsret – aldrig er blevet lovliggjort. Ejendommens ejer søgte i 2024 Aabenraa Kommune om lovliggørende dispensation mod til gengæld at etablere et erstatningsdige i form af en forlængelse af det nærliggende dige BD.090.094. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster kommunens afslag, da et erstatningsdige ikke udgør det særlige tilfælde, der kan begrunde dispensation fra museumslovens restriktive beskyttelse.
En nabo indgav klage til Planklagenævnet over Odense Kommunes byrådsbeslutning af 25. februar 2025, hvori byrådet besluttede, at der kan meddeles dispensation fra lokalplan nr. 2-1041 (Bevarende lokalplan for Hunderupkvarteret) til opførelse af et enfamiliehus. Planklagenævnet afviser klagen, da byrådsbeslutningen ikke udgør en afgørelse efter planloven — dels fordi kommunen endnu ikke havde meddelt en egentlig dispensation, dels fordi ansøger siden trak ansøgningen tilbage.
Den 29. september 2023 gav Sønderborg Kommune miljøgodkendelse til at udvide et svinebrug på Kegnæs fra 982 m² til 2.880 m² produktionsareal ved at opføre fire letvægtsstalde. En nabo klagede bl.a. over ammoniakpåvirkning af nærliggende natur, støj, lugt og de landskabelige konsekvenser. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster godkendelsen, men ændrer BAT-vilkårene for gyllekøling og støjvilkåret, så nattefritagelsen for høstaktiviteter fjernes.
Faaborg-Midtfyn Kommune gav den 16. marts 2026 afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 6.69, Svanninge Landsby, til fire tagvinduer på en ejendom i Faaborg. Ejeren klagede og gjorde gældende, at hele 1. salen ville blive ubrugelig uden dispensationen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, fordi den ikke rejser retlige spørgsmål, men alene vedrører afgørelsens hensigtsmæssighed.
En landbruger, der i 2022 fik meddelt et femårigt tilsagn om tilskud til pleje af i alt 4,73 ha græs- og naturarealer, overholdt ikke afgræsnings- og slætforpligtelsen i tilsagnsåret 2025, fordi den tilknyttede dyreholder var blevet alvorligt syg og gik konkurs. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø traf afgørelse om nedsættelse af 2025-tilskuddet, bortfald af hele tilsagnet og tilbagebetaling af tilskud udbetalt for de forudgående år. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster afgørelsen og fastslår, at tilbagebetalingskravet følger direkte af bekendtgørelsens regler uden mulighed for skøn.
Sagen drejer sig om en genoptaget klagesag, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet efter anmodning af 5. december 2025 på ny tager stilling til Kystdirektoratets afgørelse af 9. oktober 2024 om afslag på lovliggørende dispensation til nedgang til cykelkælder, støttemur og terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen på en sommerhusgrund ved Bisnap Strand, nordøst for Hals. Ved den fornyede behandling fastholder nævnet afslaget og når frem til, at hverken undtagelsesbestemmelsen om mindre anlæg i lovlig have eller dispensationsadgangen for særlige tilfælde er opfyldt. Afgørelsen træder i stedet for nævnets to tidligere afgørelser af 10. november 2025.
Den 26. juni 2025 meddelte Norddjurs Kommune landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan nr. 123 til overdækning af en swimmingpool (725 m²) og opførelse af en vandrutsjebane med tilhørende trappetårn på en ca. 20 ha stor campingejendom i landzone. Danmarks Naturfredningsforening, Norddjurs, påklagede afgørelsen, og Planklagenævnet ophæver kommunens afgørelse, da dispensationen fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3.3 strider mod planens principper — det ansøgte forudsætter en ny lokalplan.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 19. marts 2026 den mundtlige indskærpelse, som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (herefter styrelsen) havde meddelt en transportvirksomhed, der ved aflæsning på en sammenbringningsvirksomhed var konstateret at have transporteret to støttehalte grise i strid med transportforordningens artikel 3, litra b. Nævnet forkastede klagers argument om, at ansvaret ligger hos landmanden, og slog fast, at det er transportørens selvstændige pligt at sikre, at dyrene er transportegnede inden afgang. Afgørelsen blev truffet af formanden alene, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Planklagenævnet stadfæster Københavns Kommunes afslag af 17. maj 2024 på lovliggørende dispensation fra forbuddet i lokalplan nr. 477 mod hegning og skiltning på ubebyggede arealer. Ejeren af en ejendom på Strandgade Nord havde uden forudgående tilladelse opsat træstolper med stålwire og 'adgang forbudt'-skilte ud mod havnepromenaden. Efter nævnets vurdering var forholdene i strid med lokalplanens § 8, stk. 11, og kommunens afslag var gyldigt og tilstrækkeligt begrundet.
I august 2023 købte klager en ejendom fra 1933 og tegnede samtidig en 5-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S (DBF). Tvisten handler om, hvorvidt forsikringen omfatter lovliggørelse af to kælderbadeværelser, som blev opført i 2020 uden byggetilladelse og i strid med BR18 § 339, samt udgifter til teknisk bistand. Ankenævnet afviste sagen med den begrundelse, at de byggetekniske spørgsmål er for komplekse til skriftlig nævnsbehandling og forudsætter syn og skøn ved domstolene.
