Højesteret tog stilling til, om en sag om påstået handicapdiskrimination — herunder tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingsloven § 2 a — i forbindelse med en driftsmæssigt begrundet afskedigelse skulle behandles af landsretten som 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Byretten havde henvist sagen til landsretten med henvisning til principielle spørgsmål om rækkevidden af U 2025.774 H og EU-Domstolens dom C-485/20 (HR Rail), men landsretten afviste at behandle den og hjemviste den til byretten. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.
Den 4. juni 2026 tog Højesteret stilling til, om politiets tekniske udlæsning af en beslaglagt mobiltelefon — gennemført inden der forelå en ransagningskendelse — skal anses for en ransagning i retsplejelovens forstand. Højesteret slog principielt fast, at en dataudlæsning, der ikke følges op af en gennemgang af indholdet, er en integreret del af beslaglæggelsen og altså ikke ransagning, og godkendelsen af politiets indgreb blev derfor stadfæstet.
I en ankesag omgjorde Grønlands Landsret kredsrettens frifindelsesdom og fandt den tiltalte skyldig i forsøg på voldtægt begået den 28. maj 2023. Den tiltalte, der er sindssyg som følge af en organisk hjerneskade med en IQ på ca. 56, blev idømt behandling på grønlandsk psykiatrisk hospital uden længstetid. Sagen er usædvanlig, fordi forurettede var afgået ved døden, før sagen blev behandlet i retten, og landsretten tillod dokumentation af hendes politirapport.
Sagen drejede sig om, hvorvidt den fælles forældremyndighed over B (født august 2023) skulle ophæves og tillægges M alene, efter at F var idømt ubetinget fængselsstraf på i alt 5 år og 3 måneder for bl.a. narkotikakriminalitet og simpel vold. Familieretten fastholdt den fælles forældremyndighed, hvorimod Vestre Landsret ophævede den. Højesteret stadfæstede familierettens dom og udtalte, at betingelserne for ophævelse i forældreansvarslovens § 11 ikke var opfyldt.
Højesteret har stadfæstet familierettens afgørelse om, at forældrene fortsat skal have fælles forældremyndighed over deres søn (født august 2023), selv om faren afsoner 5 år og 3 måneders ubetinget fængsel for narkotikakriminalitet og vold. Højesteret nåede frem til, at farens kriminalitet ikke er omfattet af forældreansvarslovens § 4 a, og at der ikke forelå holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold. Dermed ændrede Højesteret Vestre Landsrets dom, der havde tillagt moren forældremyndigheden alene.
Sagen drejer sig om lovligheden af en tvangsindlæggelse, der blev foretaget den 23. maj 2013 på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus. Det centrale retsspørgsmål er, hvilken betydning det har for bedømmelsen af indgrebets lovlighed, at den indlæggende læges erklæring senere er blevet ulæselig som følge af en indscanningsfejl ved digitalisering. Højesteret stadfæster landsrettens dom og fastslår, at tvangsindlæggelsen var lovlig, og at sagen om den efterfølgende tilbageholdelse hjemvises til Det Psykiatriske Patientklagenævn.
Sagen handlede om lovligheden af en tvangsindlæggelse på farlighedsindikation i maj 2013, hvor lægeerklæringen fra den indlæggende læge senere var blevet ulæselig som følge af en indscanningsfejl ved digitalisering af sagens akter. Højesteret fastslog, at en ulæselig lægeerklæring ikke i sig selv kan medføre, at tvangsindlæggelsen var ulovlig, når den foreskrevne to-instans-fremgangsmåde i øvrigt er fulgt og dokumenteret. Landsrettens dom om lovlig tvangsindlæggelse blev stadfæstet, hvorimod spørgsmålet om lovligheden af den efterfølgende tvangstilbageholdelse blev hjemvist til Det Psykiatriske Patientklagenævn.
I maj 2026 behandlede Grønlands Landsret en ankesag mod en tiltalt født i 2001, som ved Kujalleq Kredsret var fundet skyldig i forsøg på manddrab og voldtægt/forsøg på voldtægt og idømt behandling på dansk psykiatrisk hospital. Anklagemyndigheden ankede med påstand om anbringelsesdom uden længstetid, mens tiltalte ønskede dommen stadfæstet. Landsretten stadfæstede kredsrettens dom i sin helhed.
Sagen drejer sig om, hvorvidt en e-mailkorrespondance fra 2019 afbrød den 10-årige forældelsesfrist for et gældsbrev fra 2011 på ca. 1,2 mio. kr., således at X ApS' krav mod A ikke var forældet, da sagen blev anlagt i 2022. Højesteret tilsluttede sig landsrettens resultat og begrundelse om, at A's svar – 'jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu' – udgjorde en skylderkendelse under Forældelsesloven § 15, der afbrød forældelsesfristen den 26. oktober 2019. Landsrettens dom stadfæstes, og A pålægges at betale 65.000 kr. i sagsomkostninger for Højesteret.
Sagen drejer sig om, hvorvidt forældelsesfristen for et gældsbrev var afbrudt ved skyldnerens erkendelse af gælden i en mailkorrespondance. Både Retten i Aalborg og Vestre Landsret nåede frem til, at forældelsesfristens løb var afbrudt, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom med tilslutning til dens begrundelse.
Retten i Holstebro har den 19. maj 2026 idømt en 38-årig syrisk mand 6 års fængsel for forsøg på manddrab, efter at han i en frisørsalon i Thisted stak sin bror i ryggen med en 20 cm køkkenkniv. Forurettede pådrog sig livstruende skader i form af en sammenklappet lunge og et blodtab på ca. 1 liter, men overlevede efter akut lægebehandling. Tiltalte blev desuden udvist af Danmark for bestandigt og pålagt at betale 146.024,50 kr. i erstatning til forurettede.
