[Klager 1] og foreningens forperson [Klager 2], der driver Instagram-memeprofilen [Instagramkonto], klagede til Pressenævnet over to udsendelser på Radio IIII bragt den 29. maj og 2. juni 2025. Udsendelserne satte fokus på, om det var hyklerisk, at [Klager 2] på den ene side underviser i hadtale og digital chikane og på den anden side driver en memeprofil, der kritiseres for tilsvarende adfærd. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Radio IIII.
En klage over Fredensborg Kommunes afslag af 4. april 2025 på aktindsigt i notater om et byggeri på [A1], 3480 Fredensborg, blev behandlet af Planklagenævnet. Klageren ville have indsigt i notater om en angivelig aftale vedrørende vinduesafstand og tilbygningens størrelse, men kommunen oplyste, at notaterne ikke eksisterer. Planklagenævnet så ingen grund til at anfægte dette og stadfæstede afslaget.
Den 26. februar 2026 gav Region Sjælland dispensation fra Jordforureningsloven § 52, stk. 2, nr. 3 til tilførsel af 550.000 m³ ren jord på en ejendom i Svebølle. Kalundborg Kommune klagede til Planklagenævnet, der afviser at behandle klagen, eftersom nævnet kun er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter planloven — og altså ikke over regionale afgørelser efter jordforureningsloven.
I de første år efter at indtægtsrammeregulering blev indført, har transmissionssystemejer GAS-TO og systemoperator GAS-SO oparbejdet store differencer i brugernes favør, og disse ventes at overskride de lovbestemte grænser for antal år i træk. Det er baggrunden for, at Energinet SOV har søgt om dispensation. I medfør af indtægtsrammebekendtgørelserne tillader Forsyningstilsynet difference i brugernes favør i mere end henholdsvis tre og to år hen over perioden 2024-2028, dog betinget af, at differencesaldoen for 2029 skal være i virksomhedens favør, hvis de foregående år har været i brugernes favør.
Forsyningstilsynet har afgjort sagen om Odsherred Varme A/S' udvidelse af fjernvarmeområdet i årene 2021-2025. Med afgørelsen nedsættes selskabets afskrivningsgrundlag fra ca. 800 mio. kr. til 224,4 mio. kr., og den årlige omkostningsbase sættes til 38,6 mio. kr. Da omkostningerne delvist betragtes som unødvendige og varmeprisen som urimelig, jf. varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, får selskabet påbud om at ændre varmeprisen inden 6 uger.
Sagen handler om en klage, som Lejernes Landsorganisation i Hovedstaden på vegne af lejer B har indbragt over en smuldrende betonfacade på en ejendom i Frederiksberg, hvor lejeren vil have udlejer pålagt at udbedre forholdet. Huslejenævnet afviser dog at træffe afgørelse i sagen, fordi hverken lejer eller dennes repræsentant gav fremmøde til den planlagte besigtigelse den 13. april 2026. Et nævnsmedlem udpeget af en lejerforening stemte imod afvisningen og mente, at man i stedet burde have indkaldt til en ny besigtigelse.
I forbindelse med købet af en ejendom fra 1979 med en senere glastilbygning fra midten af 1990'erne, lovliggjort i 2004, tegnede en boligejer en ejerskifteforsikring. Klageren anmeldte fugt, skimmel og lugtgener i tilbygningen og klagede over, at Domus Forsikring A/S afviste dækning for otte bygningsforhold med henvisning til, at der manglede bevis for en dækningsberettigende skade, og at forholdene skyldtes vedligeholdelsesmangler. Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold og fandt, at klageren ikke havde bevist, at de omtvistede forhold på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.
Spørgsmålet i sagen er, om et sunket udhus/skur ved et sommerhus er dækket under klagerens ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S. Klageren overtog sommerhuset den 1. oktober 2021 og anmeldte ca. 3 år senere, at udhusdelen af carporten i den ene ende var sunket på grund af sætninger i det geologiske underlag. Nævnet gav ikke klageren medhold, fordi det ikke var godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet forelå en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade.
Denne principmeddelelse fastlægger, i hvilke tilfælde kravet om inddragelse af barnet eller den unge efter Barnets Lov § 5 gælder i sager om økonomiske ydelser til forældrene.
Denne principmeddelelse fastlægger, hvordan likvid formue på kreditorbeskyttede konti skal håndteres, når en borgers betalingsevne beregnes i forbindelse med modregning i fremtidige sociale ydelser.
Sagen angår opkrævning af egenbetaling for et midlertidigt ophold på et herberg efter Serviceloven § 110. Det centrale spørgsmål var, hvornår betalingspligten indtræder — om det sker fra selve indflytningsdatoen, eller først når kommunen orienterer om opkrævningen.
Principmeddelelsen fastlægger, hvordan støtte til overvågning udmåles inden for rammerne af Servicelovens § 95 om kontant tilskud og § 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA). Samtidig tager beslutningen stilling til sektoransvaret mellem sociallovgivningen og sundhedslovgivningen.
