I 2017 bad tre begrænset skattepligtige (A, B og C) de danske skattemyndigheder om at få refunderet for meget indeholdt kildeskat på udbytte og royalty, idet de henviste til dobbeltbeskatningsoverenskomster. SKAT afviste kravene som forældede efter den 3-årige frist, men Højesteret nåede frem til, at kildeskattelovens § 67 A — med sin 5-årige forældelsesfrist — også omfatter begrænset skattepligtiges tilbagesøgningskrav, og at SKATs praksisændring i 2016 manglede lovhjemmel.
Højesteret tog stilling til, om en sag om påstået handicapdiskrimination — herunder tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingsloven § 2 a — i forbindelse med en driftsmæssigt begrundet afskedigelse skulle behandles af landsretten som 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Byretten havde henvist sagen til landsretten med henvisning til principielle spørgsmål om rækkevidden af U 2025.774 H og EU-Domstolens dom C-485/20 (HR Rail), men landsretten afviste at behandle den og hjemviste den til byretten. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Vestre Landsret med rette afviste A's anke af en byretssag om forsikringsdækning for en husbrand, som forsikringsselskabet hævdede, at A forsætligt havde fremkaldt. Højesteret slog fast, at det som udgangspunkt er så indgribende for en forsikringstager at blive fundet ansvarlig for forsætlig brandstiftelse, at en anke kun kan afvises efter retsplejelovens § 368 a, hvis der foreligger særlige omstændigheder – og da sådanne ikke var til stede, hjemviste Højesteret sagen til landsretten.
Sagen handlede om, hvorvidt en somalisk-født mand kunne frakendes sin danske indfødsret efter indfødsretslovens § 8 A, fordi han i en kort periode forud for naturalisationens vedtagelse undlod at orientere myndighederne om en voldsepisode mod en 12-årig dreng og den efterfølgende sigtelse. Manden og hans fem børn blev frifundet i byret, landsret og Højesteret, da en proportionalitetsafvejning under Danmarks internationale forpligtelser førte til, at frakendelse ikke kunne ske.
Den 4. juni 2026 tog Højesteret stilling til, om politiets tekniske udlæsning af en beslaglagt mobiltelefon — gennemført inden der forelå en ransagningskendelse — skal anses for en ransagning i retsplejelovens forstand. Højesteret slog principielt fast, at en dataudlæsning, der ikke følges op af en gennemgang af indholdet, er en integreret del af beslaglæggelsen og altså ikke ransagning, og godkendelsen af politiets indgreb blev derfor stadfæstet.
I en ankesag omgjorde Grønlands Landsret kredsrettens frifindelsesdom og fandt den tiltalte skyldig i forsøg på voldtægt begået den 28. maj 2023. Den tiltalte, der er sindssyg som følge af en organisk hjerneskade med en IQ på ca. 56, blev idømt behandling på grønlandsk psykiatrisk hospital uden længstetid. Sagen er usædvanlig, fordi forurettede var afgået ved døden, før sagen blev behandlet i retten, og landsretten tillod dokumentation af hendes politirapport.
Højesteret har stadfæstet familierettens afgørelse om, at forældrene fortsat skal have fælles forældremyndighed over deres søn (født august 2023), selv om faren afsoner 5 år og 3 måneders ubetinget fængsel for narkotikakriminalitet og vold. Højesteret nåede frem til, at farens kriminalitet ikke er omfattet af forældreansvarslovens § 4 a, og at der ikke forelå holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold. Dermed ændrede Højesteret Vestre Landsrets dom, der havde tillagt moren forældremyndigheden alene.
Sagen handlede om lovligheden af en tvangsindlæggelse på farlighedsindikation i maj 2013, hvor lægeerklæringen fra den indlæggende læge senere var blevet ulæselig som følge af en indscanningsfejl ved digitalisering af sagens akter. Højesteret fastslog, at en ulæselig lægeerklæring ikke i sig selv kan medføre, at tvangsindlæggelsen var ulovlig, når den foreskrevne to-instans-fremgangsmåde i øvrigt er fulgt og dokumenteret. Landsrettens dom om lovlig tvangsindlæggelse blev stadfæstet, hvorimod spørgsmålet om lovligheden af den efterfølgende tvangstilbageholdelse blev hjemvist til Det Psykiatriske Patientklagenævn.
I maj 2026 behandlede Grønlands Landsret en ankesag mod en tiltalt født i 2001, som ved Kujalleq Kredsret var fundet skyldig i forsøg på manddrab og voldtægt/forsøg på voldtægt og idømt behandling på dansk psykiatrisk hospital. Anklagemyndigheden ankede med påstand om anbringelsesdom uden længstetid, mens tiltalte ønskede dommen stadfæstet. Landsretten stadfæstede kredsrettens dom i sin helhed.
GroundPlug International ApS anlagde sag mod Stavrex ApS og Stavrex AB og nedlagde påstand om forbud mod markedsføring og salg af Stavrex' jordskruer, tilbagekaldelse, destruktion og oplysningspålæg under påberåbelse af den internationale designregistrering DM/103 436 og markedsføringsloven. Stavrex nedlagde modpåstand om, at designregistreringernes EU-designering skulle erklæres ugyldig på grund af manglende nyhed og individuel karakter. Retten opretholder designets gyldighed, men finder ingen krænkelse og frifinder begge parter.
Sagen drejer sig om, hvorvidt en e-mailkorrespondance fra 2019 afbrød den 10-årige forældelsesfrist for et gældsbrev fra 2011 på ca. 1,2 mio. kr., således at X ApS' krav mod A ikke var forældet, da sagen blev anlagt i 2022. Højesteret tilsluttede sig landsrettens resultat og begrundelse om, at A's svar – 'jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu' – udgjorde en skylderkendelse under Forældelsesloven § 15, der afbrød forældelsesfristen den 26. oktober 2019. Landsrettens dom stadfæstes, og A pålægges at betale 65.000 kr. i sagsomkostninger for Højesteret.
I samtlige tre instanser blev en 17-årig tiltalt, født februar 2007, kendt skyldig i besiddelse af ca. 8 kg euforiserende stoffer – herunder 24.384 ecstasypiller, MDMA, amfetamin, kokain og ketamin – med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, foruden brugstyveri af en ladcykel på Amager. Højesteret satte straffen ned fra 7 år og 10 måneder til 6 år og 10 måneder og fastslog principielt, at domstolene efter 2010-lovændringen af Straffelovens § 33, stk. 3 heller ikke i narkotikasager er afskåret fra at udmåle fængsel i mere end 8 år over for mindreårige i de allergroveste tilfælde.
Retten i Holstebro har den 19. maj 2026 idømt en 38-årig syrisk mand 6 års fængsel for forsøg på manddrab, efter at han i en frisørsalon i Thisted stak sin bror i ryggen med en 20 cm køkkenkniv. Forurettede pådrog sig livstruende skader i form af en sammenklappet lunge og et blodtab på ca. 1 liter, men overlevede efter akut lægebehandling. Tiltalte blev desuden udvist af Danmark for bestandigt og pålagt at betale 146.024,50 kr. i erstatning til forurettede.
I en principiel sag om indirekte forskelsbehandling på grund af religion har Højesteret slået fast, at en folkeskole i Albertslund Kommune udøvede indirekte forskelsbehandling, da den afbrød en muslimsk lærerpraktikants praktikforløb, fordi hun af religiøse grunde ikke ønskede at give hånd til mænd. Et flertal på 6 dommere kom frem til, at skolen ikke havde undersøgt mulige alternativer til håndtrykskravet, men at praktikanten ikke var berettiget til godtgørelse, eftersom hun selv kunne have bidraget mere til at finde en løsning. En enkelt dommer mente, at der overhovedet ikke forelå forskelsbehandling. Albertslund Kommune blev frifundet for godtgørelseskravet, men skal betale 174.750 kr. i sagsomkostninger til statskassen.
Efter at 20 containere med fødevarer til FN-missionen MINUSMA i Mali strandede som følge af statskuppet i Niger den 26. juli 2023 og den efterfølgende ECOWAS-handelsblokade, anlagde Ecolog International FZE sag mod forsikringsselskabet Tokio Marine Europe S.A. og speditøren Maersk Logistics & Services Denmark A/S. Primært krævede Ecolog forsikringsdækning fra Tokio Marine, subsidiært erstatning fra Maersk Logistics for mangelfuld forsikringsformidling. Begge sagsøgte blev frifundet af Sø- og Handelsretten: IWC(C)-krigsklausulen gælder kun tidsmæssigt i søtransportperioden, og for de fem containere, der var til søs under kuppet, var der ikke tilstrækkelig årsagsmæssig sammenhæng til den destruktion, som fandt sted et til halvandet år efter hændelserne.
I april 2026 behandlede Grønlands Landsret en ankesag over Sermersooq Kredsrets dom af 15. august 2025, hvori tiltalte (f. 1966) var tiltalt for seksuelle overgreb mod sin stedbarnebarn, Forurettede. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om domfældelse svarende til kredsretssagen og om skærpelse, mens tiltalte alene påstod domfældelse for blufærdighedskrænkelse og formildelse. Landsretten fandt tiltalte skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold mod en person under 18 år og i blufærdighedskrænkelse og idømte ham anbringelse i anstalt i 1 år samt 100.000 kr. i tortgodtgørelse.
Med henvisning til to europæiske patenter (EP 3403500 T3 og EP 2724616 T3) anmodede Anticimex Innovation Center A/S om midlertidigt forbud og påbud mod Tec-SolutionZ A/S' salg og fremstilling af rottefælden Trap-X. Samtlige påstande blev nægtet fremme af Sø- og Handelsretten, der fandt, at trækket "adskilt" i patentkravene forudsætter en vis fysisk afstand mellem batterihuset og fældehuset, og at Trap-X i funktionsdygtig tilstand ikke opfylder dette krav. Anticimex pålægges at betale sagsomkostninger på 450.000 kr. til Tec-SolutionZ.
Planet Nusa ApS, der ejer det velkendte sportstøjsmærke PLANET NUSA, anlægger sag mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker med påstand om, at varemærkeansøgning VA 2023 00614 NUSA PLANET også skal nægtes registreret for 'optiske apparater og instrumenter' i klasse 9 – ud over de varer, Ankenævnet allerede nægtede. Sø- og Handelsretten finder ingen varelighed mellem sportstøj og optiske apparater og dermed heller ingen forvekslingsrisiko efter varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, men giver alligevel Planet Nusa medhold på grundlag af reglerne om velkendte varemærker, eftersom brugen af NUSA PLANET vil skabe en sammenhæng og medføre utilbørlig udnyttelse af PLANET NUSA's særpræg.
ENERCON Global GmbH og ENERCON GmbH har anlagt sag mod TA Towers ApS, Blue Nordic GmbH og Tom Andresen om tre påstande, der knytter sig til to EF-designregistreringer for segmenter til vindmølletårne (nr. 006352332-0001 og -0002). Tvisten udspringer af, at EU-Retten den 24. januar 2024 annullerede EUIPOs Appelkammers afgørelser om designenes individuelle karakter, samt af de efterfølgende LinkedIn-opslag og varslede kundehenvendelser fra TA Towers Groups side. Sø- og Handelsretten afviser Enercons påstande 1 og 2 som følge af manglende retlig interesse/for bred formulering og frifinder Tom Andresen for de resterende delpåstande i påstand 3.
Sagen drejer sig om en tiltalt, der over mere end halvandet år gentagne gange opsøgte COVID-19-vaccinationscentre, private lægeklinikker og miljøministeren for at fremsætte beskyldninger om folkemord, mord og landsforræderi mod personalet, og som offentliggjorde videooptagelser af hændelserne på sociale medier. Vestre Landsret frifandt delvist for forholdene om chikane af miljøministeren (forhold 15-16) og fuldt ud for overtrædelse af straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af billeder (forhold 5, 7, 8 og 13-14), men stadfæstede skyldskendelsen for chikane af vaccinationspersonale og skærpede straffen fra 20 til 40 dages fængsel.
Anklagemyndigheden ankede Københavns Byrets dom af 23. maj 2025, hvor tiltalte (født august 2001) var blevet frifundet for databedrageri og brugstyveri ved at have brugt en vens GreenMobility-profil, og hvor straffen for narkokørsel og kørsel uden kørekort var bortfaldet på grund af lang sagsbehandlingstid. I dom af 27. april 2026 domfælder Østre Landsret tiltalte for alle fire forhold og idømmer hende fængsel i 20 dage og en bøde på 8.500 kr., ligesom hun frakendes førerretten ubetinget i 3 år. Landsretten finder ingen krænkelse af EMRK artikel 6 og lægger til grund, at tiltaltes hurtige recidiv udelukker betinget straf.
