Højesteret tog stilling til, om en sag om påstået handicapdiskrimination — herunder tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingsloven § 2 a — i forbindelse med en driftsmæssigt begrundet afskedigelse skulle behandles af landsretten som 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Byretten havde henvist sagen til landsretten med henvisning til principielle spørgsmål om rækkevidden af U 2025.774 H og EU-Domstolens dom C-485/20 (HR Rail), men landsretten afviste at behandle den og hjemviste den til byretten. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.
Den 4. juni 2026 tog Højesteret stilling til, om politiets tekniske udlæsning af en beslaglagt mobiltelefon — gennemført inden der forelå en ransagningskendelse — skal anses for en ransagning i retsplejelovens forstand. Højesteret slog principielt fast, at en dataudlæsning, der ikke følges op af en gennemgang af indholdet, er en integreret del af beslaglæggelsen og altså ikke ransagning, og godkendelsen af politiets indgreb blev derfor stadfæstet.
I en ankesag omgjorde Grønlands Landsret kredsrettens frifindelsesdom og fandt den tiltalte skyldig i forsøg på voldtægt begået den 28. maj 2023. Den tiltalte, der er sindssyg som følge af en organisk hjerneskade med en IQ på ca. 56, blev idømt behandling på grønlandsk psykiatrisk hospital uden længstetid. Sagen er usædvanlig, fordi forurettede var afgået ved døden, før sagen blev behandlet i retten, og landsretten tillod dokumentation af hendes politirapport.
Sagen drejede sig om, hvorvidt den fælles forældremyndighed over B (født august 2023) skulle ophæves og tillægges M alene, efter at F var idømt ubetinget fængselsstraf på i alt 5 år og 3 måneder for bl.a. narkotikakriminalitet og simpel vold. Familieretten fastholdt den fælles forældremyndighed, hvorimod Vestre Landsret ophævede den. Højesteret stadfæstede familierettens dom og udtalte, at betingelserne for ophævelse i forældreansvarslovens § 11 ikke var opfyldt.
Højesteret har stadfæstet familierettens afgørelse om, at forældrene fortsat skal have fælles forældremyndighed over deres søn (født august 2023), selv om faren afsoner 5 år og 3 måneders ubetinget fængsel for narkotikakriminalitet og vold. Højesteret nåede frem til, at farens kriminalitet ikke er omfattet af forældreansvarslovens § 4 a, og at der ikke forelå holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold. Dermed ændrede Højesteret Vestre Landsrets dom, der havde tillagt moren forældremyndigheden alene.
Sagen drejer sig om lovligheden af en tvangsindlæggelse, der blev foretaget den 23. maj 2013 på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus. Det centrale retsspørgsmål er, hvilken betydning det har for bedømmelsen af indgrebets lovlighed, at den indlæggende læges erklæring senere er blevet ulæselig som følge af en indscanningsfejl ved digitalisering. Højesteret stadfæster landsrettens dom og fastslår, at tvangsindlæggelsen var lovlig, og at sagen om den efterfølgende tilbageholdelse hjemvises til Det Psykiatriske Patientklagenævn.
Sagen handlede om lovligheden af en tvangsindlæggelse på farlighedsindikation i maj 2013, hvor lægeerklæringen fra den indlæggende læge senere var blevet ulæselig som følge af en indscanningsfejl ved digitalisering af sagens akter. Højesteret fastslog, at en ulæselig lægeerklæring ikke i sig selv kan medføre, at tvangsindlæggelsen var ulovlig, når den foreskrevne to-instans-fremgangsmåde i øvrigt er fulgt og dokumenteret. Landsrettens dom om lovlig tvangsindlæggelse blev stadfæstet, hvorimod spørgsmålet om lovligheden af den efterfølgende tvangstilbageholdelse blev hjemvist til Det Psykiatriske Patientklagenævn.
I maj 2026 behandlede Grønlands Landsret en ankesag mod en tiltalt født i 2001, som ved Kujalleq Kredsret var fundet skyldig i forsøg på manddrab og voldtægt/forsøg på voldtægt og idømt behandling på dansk psykiatrisk hospital. Anklagemyndigheden ankede med påstand om anbringelsesdom uden længstetid, mens tiltalte ønskede dommen stadfæstet. Landsretten stadfæstede kredsrettens dom i sin helhed.
Sagen drejer sig om, hvorvidt en e-mailkorrespondance fra 2019 afbrød den 10-årige forældelsesfrist for et gældsbrev fra 2011 på ca. 1,2 mio. kr., således at X ApS' krav mod A ikke var forældet, da sagen blev anlagt i 2022. Højesteret tilsluttede sig landsrettens resultat og begrundelse om, at A's svar – 'jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu' – udgjorde en skylderkendelse under Forældelsesloven § 15, der afbrød forældelsesfristen den 26. oktober 2019. Landsrettens dom stadfæstes, og A pålægges at betale 65.000 kr. i sagsomkostninger for Højesteret.
Sagen drejer sig om, hvorvidt forældelsesfristen for et gældsbrev var afbrudt ved skyldnerens erkendelse af gælden i en mailkorrespondance. Både Retten i Aalborg og Vestre Landsret nåede frem til, at forældelsesfristens løb var afbrudt, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom med tilslutning til dens begrundelse.
Retten i Holstebro har den 19. maj 2026 idømt en 38-årig syrisk mand 6 års fængsel for forsøg på manddrab, efter at han i en frisørsalon i Thisted stak sin bror i ryggen med en 20 cm køkkenkniv. Forurettede pådrog sig livstruende skader i form af en sammenklappet lunge og et blodtab på ca. 1 liter, men overlevede efter akut lægebehandling. Tiltalte blev desuden udvist af Danmark for bestandigt og pålagt at betale 146.024,50 kr. i erstatning til forurettede.
Efter at 20 containere med fødevarer til FN-missionen MINUSMA i Mali strandede som følge af statskuppet i Niger den 26. juli 2023 og den efterfølgende ECOWAS-handelsblokade, anlagde Ecolog International FZE sag mod forsikringsselskabet Tokio Marine Europe S.A. og speditøren Maersk Logistics & Services Denmark A/S. Primært krævede Ecolog forsikringsdækning fra Tokio Marine, subsidiært erstatning fra Maersk Logistics for mangelfuld forsikringsformidling. Begge sagsøgte blev frifundet af Sø- og Handelsretten: IWC(C)-krigsklausulen gælder kun tidsmæssigt i søtransportperioden, og for de fem containere, der var til søs under kuppet, var der ikke tilstrækkelig årsagsmæssig sammenhæng til den destruktion, som fandt sted et til halvandet år efter hændelserne.
I april 2026 behandlede Grønlands Landsret en ankesag over Sermersooq Kredsrets dom af 15. august 2025, hvori tiltalte (f. 1966) var tiltalt for seksuelle overgreb mod sin stedbarnebarn, Forurettede. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om domfældelse svarende til kredsretssagen og om skærpelse, mens tiltalte alene påstod domfældelse for blufærdighedskrænkelse og formildelse. Landsretten fandt tiltalte skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold mod en person under 18 år og i blufærdighedskrænkelse og idømte ham anbringelse i anstalt i 1 år samt 100.000 kr. i tortgodtgørelse.
Planet Nusa ApS, der ejer det velkendte sportstøjsmærke PLANET NUSA, anlægger sag mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker med påstand om, at varemærkeansøgning VA 2023 00614 NUSA PLANET også skal nægtes registreret for 'optiske apparater og instrumenter' i klasse 9 – ud over de varer, Ankenævnet allerede nægtede. Sø- og Handelsretten finder ingen varelighed mellem sportstøj og optiske apparater og dermed heller ingen forvekslingsrisiko efter varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, men giver alligevel Planet Nusa medhold på grundlag af reglerne om velkendte varemærker, eftersom brugen af NUSA PLANET vil skabe en sammenhæng og medføre utilbørlig udnyttelse af PLANET NUSA's særpræg.
Anklagemyndigheden ankede Københavns Byrets dom af 23. maj 2025, hvor tiltalte (født august 2001) var blevet frifundet for databedrageri og brugstyveri ved at have brugt en vens GreenMobility-profil, og hvor straffen for narkokørsel og kørsel uden kørekort var bortfaldet på grund af lang sagsbehandlingstid. I dom af 27. april 2026 domfælder Østre Landsret tiltalte for alle fire forhold og idømmer hende fængsel i 20 dage og en bøde på 8.500 kr., ligesom hun frakendes førerretten ubetinget i 3 år. Landsretten finder ingen krænkelse af EMRK artikel 6 og lægger til grund, at tiltaltes hurtige recidiv udelukker betinget straf.
Sagen omhandler tiltale mod en direktør for et restaurantvikarbureau (Tiltalte1) og hans selskab (Tiltalte2 ApS) for forsætlig ulovlig beskæftigelse af to bangladeshiske statsborgere som opvaskere i en københavnsk restaurant, uden de fornødne arbejdstilladelser og uden indberetning af løn til Skat. Københavns Byret idømte i september 2024 hver af de tiltalte en bøde på 280.000 kr., men anklagemyndigheden ankede med påstand om skærpelse. Den 22. april 2026 skærpede Østre Landsret bøderne til 650.000 kr. for hver af de tiltalte.
Grønlands Landsret stadfæster Sermersooq Kredsrets dom mod en skoleleder (født 1954), der blev fundet skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold mod en kvindelig elev på den skole, han ledede. Tiltalte tog initiativ til seksuel kontakt med eleven, da hun besøgte hans kontor for at tale om fravær, og landsretten fastslog, at han i hvert fald handlede med dolus eventualis, idet han ikke forud sikrede sig hendes reelle samtykke.
Sagen er anlagt af CUBIC GROUP ApS mod det nystiftede konkurrerende selskab BHR gruppen ApS samt fem tidligere medarbejdere, der i april–maj 2024 koordineret opsagde deres stillinger og derefter søgte at videreføre Cubics igangværende bygherrerådgivningsprojekter i BHR-regi. Sagen rejser spørgsmål om retsstridig kundekontakt i strid med loyalitetspligten og god markedsføringsskik, ulovlig bibeskæftigelse via et personligt selskab og fremsættelse af nedsættende ytringer om Cubics direktør. Endvidere er der tvister om, hvorvidt bortvisningerne af Jens Johansson og Susanne Jensen den 13. maj 2024 var berettigede, og om der tilkommer dem lønrestancer.
