Sagen drejer sig om et beskyttet jorddige (BD.048.793), der ulovligt blev fjernet i 1997, og som på trods af en lang retssagshistorie – herunder afgørelser fra Naturklagenævnet, Retten i Sønderborg og Vestre Landsret – aldrig er blevet lovliggjort. Ejendommens ejer søgte i 2024 Aabenraa Kommune om lovliggørende dispensation mod til gengæld at etablere et erstatningsdige i form af en forlængelse af det nærliggende dige BD.090.094. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster kommunens afslag, da et erstatningsdige ikke udgør det særlige tilfælde, der kan begrunde dispensation fra museumslovens restriktive beskyttelse.
Skatterådet bekræfter, at Spørger kan overdrage sin ideelle andel på 21 % af H I/S til sin bror med skattemæssig succession efter kildeskatteloven § 33 C. Overdragelsen dækker både en andel på 6 %, der er næringsejendomsvirksomhed (succederet fra Spørgers mor i 2020), og en andel på 15 %, der er aktiv udlejningsvirksomhed. Skatterådet fandt, at ejerkredsens tre søskende selv står for de centrale strategiske beslutninger om udlejningsvirksomheden, og at betingelsen om aktiv udlejning efter aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 7 dermed er opfyldt.
Afgørelsen bekræfter, at en virksomhed kan omdanne et eksisterende virksomhedspant i form af et skadesløsbrev til et ejerpantebrev på tilsvarende vilkår mod alene at betale fast tinglysningsafgift på 1.850 kr., også selvom ejerpantebrevet ikke underpantsættes med det samme. Skatterådet slår desuden fast, at det ikke ændrer på, at der er tale om et 'tilsvarende pantebrev', når tidligere tinglyste begrænsningsvilkår i en påtegning fjernes, så længe hovedstol og aktivtyper er uændrede.
Børne- og familiechefen i en navngiven kommune indgav klage til Pressenævnet over en artikel på tvmidtvest.dk om Ankestyrelsens hjemvisning af kommunens afgørelse i en sag om hjemmetræning og tabt arbejdsfortjeneste for et seksårigt barn med cerebral parese. Klagen drejede sig om misvisende omtale og mangelfuld research, herunder at klager fejlagtigt blev fremstillet som den, der personligt havde afvist at udtale sig. TV MIDTVEST blev af Pressenævnet frifundet for alle klagepunkter.
[Klager 1] og foreningens forperson [Klager 2], der driver Instagram-memeprofilen [Instagramkonto], klagede til Pressenævnet over to udsendelser på Radio IIII bragt den 29. maj og 2. juni 2025. Udsendelserne satte fokus på, om det var hyklerisk, at [Klager 2] på den ene side underviser i hadtale og digital chikane og på den anden side driver en memeprofil, der kritiseres for tilsvarende adfærd. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Radio IIII.
Den 26. februar 2026 gav Region Sjælland dispensation fra Jordforureningsloven § 52, stk. 2, nr. 3 til tilførsel af 550.000 m³ ren jord på en ejendom i Svebølle. Kalundborg Kommune klagede til Planklagenævnet, der afviser at behandle klagen, eftersom nævnet kun er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter planloven — og altså ikke over regionale afgørelser efter jordforureningsloven.
En klage over Fredensborg Kommunes afslag af 4. april 2025 på aktindsigt i notater om et byggeri på [A1], 3480 Fredensborg, blev behandlet af Planklagenævnet. Klageren ville have indsigt i notater om en angivelig aftale vedrørende vinduesafstand og tilbygningens størrelse, men kommunen oplyste, at notaterne ikke eksisterer. Planklagenævnet så ingen grund til at anfægte dette og stadfæstede afslaget.
Et forlag og dets medejer indgav klage til Pressenævnet over DR's radioprogram K-Live, som den 27. marts 2025 sendte et indslag om forlagets forestående konkurs og en række samarbejdspartneres negative oplevelser. Klagen drejede sig om mangelfuld kildekritik over for en kilde med påståede skadevoldende hensigter, utilstrækkelig forelæggelse inden udsendelsen og DR's afvisning af at bringe genmælet i fuld ordlyd. Pressenævnet udtaler ikke kritik af DR på nogen af klagepunkterne.
En svensk statsborger, der er ansat i et dansk selskab (G1), bad om afklaring af fire spørgsmål om sin skattemæssige stilling som Øresundspendler. Skatterådet bekræftede, at ophold på skiftende hotelværelser i 2025 ikke medfører fuld skattepligt, mens leje af en tidsubegrænset lejlighed i 2026 gør det – og at skattemæssigt hjemsted derefter er Sverige, samtidig med at Danmark som arbejdsgiverland har beskatningsretten til hele lønindkomsten via Øresundsaftalen.
Skatterådet bekræftede, at der ikke kan pålægges dansk gaveafgift på gaver fra en i USA bosiddende far og stedmor til deres i Danmark skattepligtige datter, så længe mindst én af forældrene er i live, idet dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA om arv og gaver kun giver USA beskatningsretten. Spørgsmålet om selve arvens afgiftsmæssige behandling efter længstlevendes død blev afvist, da det hører under skifterettens kompetence. Endelig blev det bekræftet, at Spørger først skal beskattes af afkastet fra trustaktiverne fra det tidspunkt, hvor den længstlevende stifter dør, fordi trusten da må anses for en båndlagt kapital med udlagte kapitalejere.
Skatterådet bekræfter, at ligningslovens § 3 (den generelle omgåelsesklausul) ikke finder anvendelse på en påtænkt grænseoverskridende skattefri fusion mellem et dansk holdingselskab (Spørger) og et udenlandsk selskab (G1), hvor Spørger er det ophørende selskab. Rådet lægger vægt på, at fusionen er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager som led i koncernens buy-and-build strategi og derfor må anses for et reelt arrangement, der afspejler den økonomiske virkelighed.
En nabo indgav klage til Planklagenævnet over Odense Kommunes byrådsbeslutning af 25. februar 2025, hvori byrådet besluttede, at der kan meddeles dispensation fra lokalplan nr. 2-1041 (Bevarende lokalplan for Hunderupkvarteret) til opførelse af et enfamiliehus. Planklagenævnet afviser klagen, da byrådsbeslutningen ikke udgør en afgørelse efter planloven — dels fordi kommunen endnu ikke havde meddelt en egentlig dispensation, dels fordi ansøger siden trak ansøgningen tilbage.
Pressenævnet udtalte den 19. maj 2026 kritik af TV MIDTVEST for at have bragt misvisende omtale af en kommunes sagsbehandlingstid i en sag om hjemmetræning til et barn med cerebral parese. I en artikel, et tv-indslag og et Facebook-opslag den 21. oktober 2024 havde mediet givet det indtryk, at en familie havde ventet 15 måneder på svar på en ansøgning, uden at gøre det klart, at den officielle ansøgning først blev indgivet i april 2024, og at sagsbehandlingsfristen løber herfra. Nævnet kritiserede desuden, at mediets efterfølgende berigtigelse var utilstrækkelig, da der hverken blev bragt en særskilt rettelsesnyhed eller rettet den fortsat misvisende mellemrubrik.
Forsyningstilsynet har afgjort sagen om Odsherred Varme A/S' udvidelse af fjernvarmeområdet i årene 2021-2025. Med afgørelsen nedsættes selskabets afskrivningsgrundlag fra ca. 800 mio. kr. til 224,4 mio. kr., og den årlige omkostningsbase sættes til 38,6 mio. kr. Da omkostningerne delvist betragtes som unødvendige og varmeprisen som urimelig, jf. varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, får selskabet påbud om at ændre varmeprisen inden 6 uger.
EU og international retForsyningstilsynetAdministrativ afgørelse
Sagen handler om, hvorvidt det luxembourgske investeringsselskab X-RAIF (S.A. SICAV-RAIF) er begrænset skattepligtigt til Danmark af (1) udbytter fra det 100 % ejede danske datterselskab DK BidCo ApS og (2) renter på et koncerninternt lån fra X-RAIF til DK BidCo ApS. Skatterådet besvarer begge spørgsmål bekræftende – X-RAIF er med stor sandsynlighed retmæssig ejer af både udbytter og renter, er berettiget til fordele efter den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og ligningslovens § 3 finder ikke anvendelse.
Den 29. september 2023 gav Sønderborg Kommune miljøgodkendelse til at udvide et svinebrug på Kegnæs fra 982 m² til 2.880 m² produktionsareal ved at opføre fire letvægtsstalde. En nabo klagede bl.a. over ammoniakpåvirkning af nærliggende natur, støj, lugt og de landskabelige konsekvenser. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster godkendelsen, men ændrer BAT-vilkårene for gyllekøling og støjvilkåret, så nattefritagelsen for høstaktiviteter fjernes.
Faaborg-Midtfyn Kommune gav den 16. marts 2026 afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 6.69, Svanninge Landsby, til fire tagvinduer på en ejendom i Faaborg. Ejeren klagede og gjorde gældende, at hele 1. salen ville blive ubrugelig uden dispensationen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, fordi den ikke rejser retlige spørgsmål, men alene vedrører afgørelsens hensigtsmæssighed.
Et selskab (Spørger), stiftet med henblik på at byde på driften af Københavns Metro i 12 år, ønskede bindende svar på, om en påtænkt koncernstruktur med et indkøbsselskab og et serviceselskab kunne bruges til at forudfakturere reservedele for hele kontraktperioden med moms – med det sigte at opnå fuldt momsfradrag, der ellers ville være afskåret, fordi Spørgers hovedaktivitet er momsfri personbefordring. Skatterådet afviste hele arrangementet og svarede nej til det centrale spørgsmål 1, mens de øvrige fem spørgsmål bortfaldt som følge heraf.
Skatterådet tog stilling til en anmodning om bindende svar fra et selskab, der påtænker at byde på driften af Københavns Metro i en periode på 12-15 år, og som ønskede bekræftet en forudfaktureringsmodel for rengøringsydelser. Modellen gik ud på, at et helejet indkøbsselskab forudfakturerede samtlige rengøringsydelser til et helejet serviceselskab for hele kontraktperioden, hvorefter serviceselskabet — efter 1-5 år — fællesregistreredes med Spørger for moms. Skatterådet svarede nej til det centrale spørgsmål om forudfaktureringen og begrundede det med, at transaktionsstrukturen er et kunstigt arrangement, der ikke afspejler den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed; de resterende seks spørgsmål blev derfor besvaret med bortfald.
I de første år efter at indtægtsrammeregulering blev indført, har transmissionssystemejer GAS-TO og systemoperator GAS-SO oparbejdet store differencer i brugernes favør, og disse ventes at overskride de lovbestemte grænser for antal år i træk. Det er baggrunden for, at Energinet SOV har søgt om dispensation. I medfør af indtægtsrammebekendtgørelserne tillader Forsyningstilsynet difference i brugernes favør i mere end henholdsvis tre og to år hen over perioden 2024-2028, dog betinget af, at differencesaldoen for 2029 skal være i virksomhedens favør, hvis de foregående år har været i brugernes favør.
Arbejds- og ansættelsesretForsyningstilsynetAdministrativ afgørelse
G1 ApS driver erhvervsmæssig lystfiskersejlads med skibet H (registreret i DIS) og bad om bindende svar på, om de ansatte i selskabet – herunder ejeren og rederen A – kan benytte DIS-skatteordningen i sømandsbeskatningslovens § 5. Begrundelsen var, at skibet på hver sejladsdag tilbringer mere end 50 % af sejladstiden uden for 12-sømilegrænsen. Til begge spørgsmål svarede Skatterådet nej, eftersom skibet ikke udelukkende bruges til formål, der kan omfattes af tonnageskatteloven.
En anonymiseret branche- og arbejdsgiverorganisation bad om bindende svar på, om foreningens samlede kontingent var momspligtigt — med den begrundelse, at momsfritagelsen medførte konkurrencefordrejning i forhold til andre aktører på markedet for overenskomstydelser. Til begge spørgsmål svarede Skatterådet nej: kontingentet kan ikke momspålægges i sin helhed, og foreningen kan ikke frit fravige den lovpligtige fritagelse for de dele af kontingentet, som opfylder betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
H1 ApS bad Skatterådet om bindende svar på, om selskabets erhvervsrettede danskundervisning til flygtninge fra Y1-land, der er beskæftiget i landbruget eller rengøringsbranchen, er momsfritaget som faglig uddannelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Skatterådet bekræftede momsfritagelsen, eftersom den branchespecifikke terminologi og fokusset på sikkerhedsprocedurer opfylder det lempeligere krav om 'et hovedsageligt erhvervsmæssigt sigte', der trådte i kraft 1. januar 2026. Som følge af det bekræftende svar på spørgsmål 1 bortfaldt spørgsmål 2 om fritagelse for deltagere under 30 år.
Den 26. juni 2025 meddelte Norddjurs Kommune landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan nr. 123 til overdækning af en swimmingpool (725 m²) og opførelse af en vandrutsjebane med tilhørende trappetårn på en ca. 20 ha stor campingejendom i landzone. Danmarks Naturfredningsforening, Norddjurs, påklagede afgørelsen, og Planklagenævnet ophæver kommunens afgørelse, da dispensationen fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3.3 strider mod planens principper — det ansøgte forudsætter en ny lokalplan.
I dette bindende svar tager Skatterådet stilling til, om en landbrugsejer som led i projekt EnergiØ Bornholm kan afstå en del af sin ejendom skattefrit til Energinet. Spørgsmål 1 om købesummen besvares bekræftende, mens spørgsmål 2 om den samlede erstatning alene besvares delvist bekræftende: kun erstatning for varig værdiforringelse af restejendommen kan kvalificeres som en salgssum vedrørende fast ejendom og dermed være skattefri.
Planklagenævnet stadfæster Københavns Kommunes afslag af 17. maj 2024 på lovliggørende dispensation fra forbuddet i lokalplan nr. 477 mod hegning og skiltning på ubebyggede arealer. Ejeren af en ejendom på Strandgade Nord havde uden forudgående tilladelse opsat træstolper med stålwire og 'adgang forbudt'-skilte ud mod havnepromenaden. Efter nævnets vurdering var forholdene i strid med lokalplanens § 8, stk. 11, og kommunens afslag var gyldigt og tilstrækkeligt begrundet.
Sagen handler om en klage, som Lejernes Landsorganisation i Hovedstaden på vegne af lejer B har indbragt over en smuldrende betonfacade på en ejendom i Frederiksberg, hvor lejeren vil have udlejer pålagt at udbedre forholdet. Huslejenævnet afviser dog at træffe afgørelse i sagen, fordi hverken lejer eller dennes repræsentant gav fremmøde til den planlagte besigtigelse den 13. april 2026. Et nævnsmedlem udpeget af en lejerforening stemte imod afvisningen og mente, at man i stedet burde have indkaldt til en ny besigtigelse.
I august 2025 bragte lejerne B og C sagen for Frederiksberg 1. huslejenævn med påstand om, at udlejeren EJENDOMSPARTNERSELSKABET AKEMI v/ Virk. A A/S krævede en leje, der oversteg det tilladte, for en 68 m² 3-værelses lejlighed i en ejendom fra 1900. Den samlede omkostningsbestemte leje for perioden 1. september 2022 til 1. august 2025 blev godkendt af nævnet, herunder forbedringstillæg for badeværelsesmodernisering (2005) og nyt varmeanlæg, og udlejer blev ikke pålagt gebyr, eftersom lejerne ikke opnåede fuldt medhold.
Huslejenævnet i Frederiksberg tager stilling til en tvist om, hvorvidt en varslet omkostningsbestemt lejeforhøjelse med ikrafttrædelse den 1. januar 2025 er gyldig for en ejendom med 20 beboelseslejemål, der administreres af DAB for kommunen. Beboerrepræsentationen gør indsigelse mod varslingen og henviser til, at udlejer hverken besvarede anmodningen om supplerende oplysninger fyldestgørende eller dokumenterede udgifterne tilstrækkeligt. Nævnets flertal tilsidesætter varslingen som ugyldig, fordi den varslingsliste, der blev sendt til beboerrepræsentationen, kun indeholdt budgetleje og hensættelser – men ikke oplysning om den fremtidige samlede leje, herunder forbedringstillæg, for det enkelte lejemål.
I forbindelse med købet af en ejendom fra 1979 med en senere glastilbygning fra midten af 1990'erne, lovliggjort i 2004, tegnede en boligejer en ejerskifteforsikring. Klageren anmeldte fugt, skimmel og lugtgener i tilbygningen og klagede over, at Domus Forsikring A/S afviste dækning for otte bygningsforhold med henvisning til, at der manglede bevis for en dækningsberettigende skade, og at forholdene skyldtes vedligeholdelsesmangler. Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold og fandt, at klageren ikke havde bevist, at de omtvistede forhold på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.
I august 2023 købte klager en ejendom fra 1933 og tegnede samtidig en 5-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S (DBF). Tvisten handler om, hvorvidt forsikringen omfatter lovliggørelse af to kælderbadeværelser, som blev opført i 2020 uden byggetilladelse og i strid med BR18 § 339, samt udgifter til teknisk bistand. Ankenævnet afviste sagen med den begrundelse, at de byggetekniske spørgsmål er for komplekse til skriftlig nævnsbehandling og forudsætter syn og skøn ved domstolene.
Spørgsmålet i sagen er, om et sunket udhus/skur ved et sommerhus er dækket under klagerens ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S. Klageren overtog sommerhuset den 1. oktober 2021 og anmeldte ca. 3 år senere, at udhusdelen af carporten i den ene ende var sunket på grund af sætninger i det geologiske underlag. Nævnet gav ikke klageren medhold, fordi det ikke var godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet forelå en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade.
Spørgsmålet i sagen var, om en Skoda SUV indregistreret på gule plader (varebil) og udstyret med PC-arbejdsstation, fastmonteret reol- og skuffesystem samt LED-belysning kunne betragtes som et specialindrettet køretøj, så ansattes private kørsel ikke udløste beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsskatteretten nåede frem til, at bilen ikke var uegnet til privat benyttelse, og stadfæstede derfor Skattestyrelsens bindende svar.
Skatter og afgifterLandsskatterettenAdministrativ afgørelse
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af salgsmoms til 167.700 kr. for 4. kvartal 2024 og 80.691 kr. for 1. kvartal 2025 for et tømrer-ApS, der ikke havde angivet moms rettidigt. Selskabet var ikke i stand til at godtgøre, at indsætninger på 1.241.953 kr. på bankkontoen ikke var momspligtig omsætning. Det angivne købsmomsfradrag på 121.215 kr. for 4. kvartal 2024 nægtes, fordi der hverken var fremlagt fakturaer eller anden dokumentation.
Skatter og afgifterLandsskatterettenAdministrativ afgørelse
Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om, at et dansk ejendomsselskab hæfter for 119.428 kr. i AM-bidrag og 412.027 kr. i arbejdsudlejeskat for perioden 2016-2019 i forbindelse med brug af litauiske byggevirksomheder. Retten nåede dels frem til, at skattekravet ikke var forældet, fordi Skattestyrelsen først fik tilstrækkeligt kendskab til kravet ved modtagelsen af kontrakter og fakturaer i 2020, dels at skatten skulle beregnes af hele fakturabeløbet, da selskabet ikke havde dokumenteret lønandelen.
Skatter og afgifterLandsskatterettenAdministrativ afgørelse
Denne principmeddelelse fastlægger, hvordan likvid formue på kreditorbeskyttede konti skal håndteres, når en borgers betalingsevne beregnes i forbindelse med modregning i fremtidige sociale ydelser.
Sagen angår opkrævning af egenbetaling for et midlertidigt ophold på et herberg efter Serviceloven § 110. Det centrale spørgsmål var, hvornår betalingspligten indtræder — om det sker fra selve indflytningsdatoen, eller først når kommunen orienterer om opkrævningen.
Principmeddelelsen fastlægger, hvordan støtte til overvågning udmåles inden for rammerne af Servicelovens § 95 om kontant tilskud og § 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA). Samtidig tager beslutningen stilling til sektoransvaret mellem sociallovgivningen og sundhedslovgivningen.
